Vand tak!
”Øv altså, nu er der igen ikke vand på første etage! Nu skal vi til at gå hele vejen ned af trappen for at gå på toilettet, og nu må vi nøjes med kun én bruser. Gad vide hvor længe det varer? Skal vi mon vente helt til i morgen, før det virker på førstesalen?”
Disse var nogle af de tanker og kommentarer, som vi selv havde tænkt eller sagt højt i løbet af den sidste uges tid på Impact Volontør Academy i Honduras. Nogle tanker, som i lørdags kom på lidt af en prøve.
Her var vi sammen med organisationen Solidaridad, som kæmper for at forbedre levevilkårene for folk i en meget fattig bjerglandsby, og vi besøgte en familie der, som havde fået lagt nyt gulv i huset med hjælp fra organisationen. Forestil dig et hus bestående af to mørke rum, med kun én enkeltseng til fire personer. Forestil dig at lave mad over et udendørs bålsted. Forestil dig et hjem, hvor du hverken har tv, internet eller anden elektronik – hvor der end ikke er adgang til elektricitet. Ja, forestil dig et hjem uden en vandhane og bruser.
Dette kan for os virke som noget taget ud fra en historiebog, men for nogle honduranere er det en realitet. Det der gjorde mest indtryk på os, var dog familiens taknemmelighed over deres vandkilde. Familien fortalte, at de er meget heldige, fordi de har et lille vandløb med rindende vand lige uden for huset. Dette betyder, at de ikke behøver at gå den to timer lange gåtur, som mange familier må gå for at nå til den nærmeste vandkilde. Denne familie er altså taknemmelig, selvom de hverken har bruser eller vandhane i huset, mens vi andre bliver utilfredse, hvis nogle af husets mange vandhaner ikke virker. Hvad mon du tænker, næste gang vandhanen ikke virker?
