Evolution – en teori i krise!

Ifølge Karsten Pultz er det ikke bevist, at mutationer og genetiske variationer kan resultere i helt nye arter.

Ifølge evolutionsteorien har alt liv udviklet sig fra en simpel encellet organisme til alle andre livsformer på Jorden. Alle arter inklusive mennesket skulle således være i familie og blot være forgreninger på Darwins ”Tree of Life”, som han tegnede for at illustrere, hvordan livsformerne har delt sig og fulgt forskellige retninger som grene og kviste på et træ med roden repræsenterende den første encellede organisme.

Hvad er evolution?

De mekanismer, som angiveligt skulle drive evolutionen, kaldes tilfældig variation/mutation og naturlig udvælgelse.
Darwin havde på Galapagosøerne iagttaget forskellige finker, som alle tydeligvis var af samme familie, men som havde synlige variationer i fx næbstørrelse.
Darwin fik den tanke, at en tilfældig mutation, som forsynede en finke med et lidt større næb end sine artsfæller, under visse betingelser kunne give netop denne fugl en større overlevelseschance og mulighed for at få afkom.
På den måde ville en naturlig udvælgelse af de bedst tilpassede dyr gradvist udvikle en art i en eller anden retning. Darwin forestillede sig, at den gentagne fremkomst af nye variationer i løbet af mange generationer kunne ændre så meget, at resultatet blev en helt ny art.

Variationer er et faktum

Forekomsten af variationer indenfor en art vil ingen forskere benægte, heller ikke Intelligent Design-fortalerne, som anerkender det fuldt ud som et observerbart faktum.
Der hvor ID ikke køber Darwins teori, er når denne mekanisme uden beviser udvides til at regnes ansvarlig for udvikling fra en art til en helt ny – altså at tilfældig variation og naturlig udvælgelse skulle kunne resultere i eksempelvis, at aber udvikler sig til mennesker.
Darwinister hævder, at mikromutationer akkumuleret gennem mange generationer kan resultere i helt nye arter, hvis bare der er tid nok til rådighed.
Man har så at sige taget en observerbar mekanisme, som producerer små variationer indenfor en art, og udvidet den til at forklare hele mangfoldigheden af livsformer. På trods af, at der aldrig er blevet observeret en sådan udvikling af en art til en ny, er Darwins teori alligevel blevet anerkendt som værende videnskab, og den er en fast bestanddel af biologiundervisningen i hele den vestlige verden.

Homologi beviser ikke evolution

Da udvikling fra en art til en ny aldrig er blevet iagttaget, bygger evolutionsteorien udelukkende på formodninger.
Der ligger en stor overbevisningskraft i begrebet homologi – det at organismer har fælles træk, sådan som man ser det hos aber og mennesker.
Problemet med homologi er, at identiske træk hos ikke-nærtbeslægtede dyr fuldstændig ødelægger sammenhængskraften i evolutionsteorien:
Det viser sig fx, at sonarsystemet hos hvaler og flagermus er ens – opbygget og styret af identiske dvs. homologe gener.
Evolutionisten står dermed med et alvorligt forklaringsproblem, for mens det er tænkeligt, at en skaber ville bruge sin opfindelse mere end et sted, er det noget mere usandsynligt, at to vidt forskellige organismer tilfældigt skulle have udviklet samme komplicerede biologiske teknologi på hver deres evolutionære rute.
Evolutionsbiologer har givet dette fænomen betegnelsen ”konvergent evolution” og lader så i øvrigt som om, at det, at fænomenet nu har et navn, i sig selv løser deres problem.

Hundes forskellighed beviser ikke evolution

Hunderacer og deres forskellighed er et andet ”bevis” for evolution, som er almindeligt brugt i skolebøger, og Oxford-professor Richard Dawkins undlader da heller ikke at inddrage hunden som bevis for evolution.
I sin bog ”The Greatest Show on Earth: The Evidence for Evolution ” skriver han om hunden: Hvis så stor udvikling kan opnås på bare få hundrede år, eller måske bare årtier, tænk så, hvad der kan opnås på hundrede millioner år.
Der er dog lige et par problemer: 1) Ingen nye arter er nogensinde opstået som følge af hundeavl. 2) Ifølge Dr. Wolf-Ekkehard Lönnig, genetiker (og stor hundeelsker) fra Max Planck Instituttet, er samtlige hunderacer degenererede i forhold til ulven – altså, enhver fremavlet hunderace har mindre information i sit DNA end den oprindelige hund, ulven.
Hunden er dermed et resultat ikke af udvikling men snarere afvikling, da indskrænkning af arvematerialet er det modsatte af evolution.

Nye bakterier?

Bakterie-resistens er også et yndet bevis for evolution. Bakterier kan udvikle resistens overfor medicin, og der har du beviset for evolution!
Bare giv det tid nok, og bakterien kan udvikle sig til en giraf. Desværre gør det samme problem sig gældende som for hunden. Alle former for resistens er en følge af degeneration af DNA’et, hvor en mutation, som skaber en mild defekt hos bakterien, har den heldige effekt at bidrage med resistens overfor et medikament.
Altså igen indskrænkning af informationen i DNA’et.
Dette er blevet dokumenteret ved talrige forsøg, hvor man i et medicinfrit miljø introducerer den resistente bakterie for konkurrence fra den oprindelige udgave af bakterien. I fri konkurrence med bakterien uden resistens bukker den resistente under efter nogen tid, fordi den simpelthen ikke fungerer optimalt.
Dr. Richard Lenski’s laboratorieforsøg med E-coli bakterien, hvor han i årevis har dyrket generation efter generation, viser med al tydelighed dette faktum.
Over 50.000 generationer er det blevet til, og intet fundamentalt nyt er blevet produceret. De eneste fordelagtige variationer observeret i Lenski’s forsøg har været i forbindelse med tab af information i DNA’et.

Ren spekulation

Når observationer fortæller os, at hunde forbliver hunde på trods af variationer indenfor arten, og bakterier forbliver bakterier, hvad beviser så, at evolutionen har fundet sted?
Fossilerne måske? Dem har man hørt så meget om. Den verdensberømte palæontolog og overbeviste darwinist Stephen J. Gould skriver om de fossile data: Den ekstremt sjældne forekomst af overgangsformer blandt fossilerne udgør til stadighed en forretningshemmelighed indenfor palæontologi.
Til de evolutionære træer, som smykker vore lærebøger, har vi kun data til de yderste spidser – resten er formodninger. Gould indrømmer, at det evolutionære træ, Darwins ”Tree of Life”, er ren spekulation, da vi kun kan se slutprodukterne af evolutionen, altså de organismer, som findes i dag, og som man placerer yderst på træets kviste.
Tillige indrømmer han, at overgangsformer er ekstremt sjældne, hvilket forsøges holdt hemmeligt, selvfølgelig fordi det ikke er god reklame for evolutionsteorien.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at de overgangsformer, man mener at have, udelukkende vurderes som mellemled på baggrund af homologi.
At et fossil betragtes som overgangsform, er derfor 100% spekulation, da slægtskab ikke kan bevises. Fordi to dyr ligner hinanden, betyder det ikke, at det ene er udviklet fra det andet.

Corvette-evolution

Et underholdende forsøg på at illustrere, hvordan homologi (fælles træk hos organismer) påviser evolutionen, er biologen Tim Berras Corvette-analogi fra 1990.
Berra viser billeder af 4 forskellige årgange af Chevrolet Corvette, 1958, 63, 68 og 78, og forklarer, hvordan det tydeligt viser afstamning med modifikation: Hver ny model viser slægtskab med den forrige, men der er kommet variationer til. Det morsomme ved illustrationen er, at nok har Corvetten udviklet sig, og et ”slægtskab” er indlysende, men hver model er jo, som vi ved, designet og skabt af en intelligens.
På den måde ender Berras forsøg på at sandsynliggøre evolutionen med, at han ufrivilligt demonstrerer, at homologi lige såvel kan bevise intelligent design af en skaber.