Få servicetjek af parforholdet

s2_Haugaard Nielsen, CarstenChristianskirken i Århus tilbyder par servicetjek på parforholdet hvert halve år.
”Vi vil gerne skabe tradition for at opfatte ægteskab som noget, der skal plejes på linje med vores mentale og fysiske helbred,” siger sognepræst Carsten Haugaard Nielsen.
I efteråret satte kirken fokus på seksualitet i parforholdet, og det blev omtalt i flere medier.
“Det bedste ved servicetjekket er samtalen med ens partner, som giver en meget intens stemning. Det er virkelig stort at opleve, hvordan alle langsomt begynder at kigge hinanden dybt i øjnene, og måske fletter fingre. Det er meget rørende”, siger Elsebeth Fink Rasmussen, som i flere år har været med til at sørge for god café-stemning til servicetjek.
Næste tema bliver ”Fælles værdier”, som er vigtige for, hvordan vi ønsker at behandle hinanden, og hvad der skal prioriteres, såsom hvordan vi skal opdrage vores børn, og hvad vi skal lave, når vi er sammen.
Servicetjekket foregår ved, at alle i fællesskab lytter til nogle korte oplæg, som tager udgangspunkt i forskellige temaer omkring parforhold, samliv og ægteskab. Derefter diskuteres oplægget med partneren med udgangspunkt i eget parforhold.