Kampen om medierne

I sidste uge gengav vi her i avisen en sag om fire kristne lokal-tv stationer, som har mistet deres sendetilladelser og i nogle tilfælde måtte betale deres tilskud tilbage.

Årsagen var, at Kulturstyrelsens radio- og tv-nævn vurderede, at de ikke levede op til kravene om egen-produceret og lokalt relevant stof. I stedet sendte de bl.a. udenlandske udsendelser. Og den går ikke, mente nævnet.
Bortset fra UCB er der tale om stationer startet og drevet af enkeltpersoner uden noget større bagland. UCB er også den eneste af de omtalte stationer, som er medlem af Den Kristne Producentkomité, som forsøger at skabe ordnede forhold og varetage de kristne stationers interesser.

Det er naturligvis ærgerligt, at især UCB mistede sendetilladelsen, for de har sendt mange udmærkede udsendelser. Og ifølge lederen Per Nielsen blev de bedømt mere kritisk af radio/tv-nævnet end fx kommercielle stationer.
Men det er endnu mere ærgerligt, at sådanne sager kan køres imod stationer, der kalder sig kristne. For den slags lægger gift for kristne initiativer i medierne. Fx blev der på et tidspunkt indført en sætning i ministeriets officielle papirer om, at: ”Der må ikke forekomme direkte kristen forkyndelse på lokal-tv”. Den forsvandt dog igen. Men det viser, at der i dag foregår en åndelig kamp om medierne. Ikke blot ateister, men også konfliktsky kristne foretrækker, at kristendommen holdes indenfor kirkerne og ikke kommer ud i det offentlige.

I det afkristnede danske samfund betragtes religion ofte med stor mistro. Derfor må de kristne tv-kanaler i stadig højere grad nøjes med at sende web-tv på internettet.
KKR/TV – som var den første kristne tv-station for 30 år siden – mistede i 2014 sendetilladelse på det almene net Kanal Hovedstaden. De sender nu kun tv søndag formiddag og aften på TV Storbyen, som kun kan modtages med en antenne og en DVB-T2 tuner. Til gengæld sender KKR/TV 24 timer i døgnet web-tv på www.kkr-tv.dk. Det kan også ses på tv’et via en særlig KKR-box eller en Apple-box.
Men det er tid igen at overveje og bede om, hvordan vi kan få en landsdækkende kristen tv-kanal ud på det almindelige net – midt mellem de andre kanaler.
Der bør være et lettilgængeligt alternativ til alle de perverse og religionsfjendske programmer, som æteren i dag er så fyldt af. Og det er ikke umuligt. For intet er umuligt for Gud – og den som tror.