Den ultimative gave

Hvis jeg udspørger mine tre piger om den største gave, de kunne ønske sig, så kommer svaret prompte: en Pony! I deres verden er en pony den ultimative gave.

Intet over og intet ved siden af. Kom blot med lækkert tøj, ferierejser, nye gadgets og flotte cykler. De ville blive modtaget med tak, men ingen af dem ville være den ultimative gave.

Jesus underviser i Luk. 11 om bøn og Guds generøse godhed: ”Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!”. Det tyder på, at Helligånden i Jesu øjne er den ultimative gave. Når han skal fremhæve det bedste eksempel på, at Gud er en god far, der giver sine børn ekstravagante, generøse gaver, så nævner han Helligånden.

Gaven, som verden ikke kan give

Jesus ved, hvad han taler om. Han kender Guds kærlighed, han kender Guds kraft, Guds retfærdighed, fred, visdom, glæde og skønhed. Han har skuet Guds dybder, og han ved, at det langt overgår alt, hvad denne verden har at tilbyde. Og han har gennemskuet mennesket. Han ved, at vores største behov og inderste længsel er at blive forenet med vores far. At kende den levende Gud og være kendt af ham.

Derfor er han så begejstret. Som en ven, der har købt en værdifuld gave, og som ikke kan vente til øjeblikket, hvor gaven skal gives. ”I har ingen anelse”, kan man næsten høre Jesus sige, ”I vil ikke tro jeres egne øjne og ører, når han kommer. I frygter, at jeg skal gå bort fra jer, men I skal i stedet glæde jer; for min bortgang vil betyde et nyt nærvær af Gud, som vil overgå al forstand”.

Og som lovet: Pinsedag kom Gud selv og tog bolig i hjerterne på alle, som tror. Med hele Guddomsfylden. Ikke så underligt, at Jesus var begejstret – og stadig begejstres hver gang et menneske tager imod Helligånden.

”Hvis I var vilde med mig, så bare vent!”

Det kunne virke, som om Jesus skammer sine disciple, når han siger: ”Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen”. Men nej, Jesus fremhæver derimod, at disciplene har fået lov til at se og høre ting, som har vækket deres kærlighed: ”Hvis I elskede I mig” – hvis I elskede den smag af Guds væsen og kærlighed og rige, som jeg gav jer, så ”ville I glæde jer”, hvis I forstod, hvad det betyder, at jeg går til Faderen. For det betyder, at mere af samme skuffe er på vej. Meget mere.

Dermed forklarer Jesus noget helt centralt ved Helligåndens virke: Han kommer fra Faderen i Jesu navn for at ophøje og herliggøre Jesus – ikke bringe sig selv på banen og stjæle rampelyset. Alt hvad disciplene elskede, da de vandrede sammen med Jesus, bliver ved Helligånden forklaret og tydeliggjort. Jesus fortoner sig ikke i glemslens mørke efter sin himmelfart. Han står klarere end nogensinde.

Jesu kraft og rige forsvinder heller ikke med ham. Det tager ved Helligånden bolig i dem, der tror. I den sendes de ud i verden og gør Jesus kendt. Og ved dens kraft kaldes, formes og udrustes de til at være Jesu legeme på jord.

Alt, hvad Helligånden rører ved, kommer simpelthen til at handle om Jesus.

Krig og fred

Der er også en dyster tone i Jesu tale. Situationen er kamp. Der er kun få timer, til Jesus skal tages til fange og disciplene spredes i en kujonagtig flugt. Derfor fremhæver Jesus et markant kendetegn ved Helligånden: Freden. Den som overgår al forstand og bevarer hjerte og tanker i Jesus. Den, som overbeviser os om, at vi har fået fred med Gud ved korset, og giver fast grund under fødderne, når stormen raser.
Det er i sandhed den ultimative gave. Og en bøn passer sig: Kom Helligånd!

Søndagens tekst: Joh. 14:22-31

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus lover at sende Helligånden
22Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?«
23Jesus svarede: »Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. 24Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.
25Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, 26men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.
27Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! 28Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. 29Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.
30Jeg kan ikke sige mere her og nu, for denne verdens fyrste er på vej herhen. Han har overhovedet ingen magt over mig, 31men jeg gør det her, for at mennesker må kunne forstå, at jeg elsker min Far. Derfor gør jeg, hvad han har befalet mig. Kom, lad os rejse os og gå herfra.«