Giv jer selv lov til at holde nogle ”pauser”

Kære Suh,
I min kirkelige omgangskreds har vi en person, der er mere end almindeligt belastende. Han fungerer ikke helt normalt kognitivt og har ingen nær familie tilbage/venner.
Han er meget glad for at komme i kirken og søger selvsagt hele tiden fællesskabet med os andre. Han er på mange måder grænseoverskridende, forstår ikke hentydninger, har ingen situationsfornemmelse, giver ikke i en relation, men dræner kun.
Nogle gange er han temmelig grov, dog, man fornemmer godt, at det ikke er med vilje, det er bare udmattende at være sammen med ham længere tid ad gangen.
Jeg (og jeg ved, vi er flere) er i et dilemma i forhold til ham, for på den ene side har jeg ondt af ham og vil gerne være noget for ham. På den anden side er jeg lige ved at brænde sammen og føler mig ”taget som gidsel”, når jeg lægger selskab til.
Jeg vil gerne leve som en god kristen med kærlig omsorg for min næste, men er splittet på flere niveauer.
MVH P.

Kære P.
Kirkens styrke og det fantastiske i det kristne budskab er i høj grad, at alle er velkomne, og at alle har lige meget værdi og derfor skal behandles derefter.
Det er også vidunderligt, at kirker og kirkesamfund gør sig umage med at kunne rumme de fleste typer mennesker, uanset om de skiller sig lidt ud fra flertallet. Men efter min mening er det absolut også kirkens/de kristnes svaghed, at de ofte fejlagtigt tror, at næstekærlighed indebærer, at man slet ikke må sige fra, ej heller sætte grænser.
Det er tragisk, når denne misforståelse sniger sig ind, for det første kan ikke bestå uden det sidste. Mange nægter sig selv retten til at sige fra eller sætte grænser med henvisning til, at de netop gerne vil være gode kristne, eller at de vil ligne Jesus.
Men faktum er, at Jesus ikke havde problemer med at sætte grænser og at sige fra. Selvom han var Guds søn og i den grad havde noget særligt at give til andre – både i forhold til budskab, men også rent diakonalt – så valgte han nogle gange at ”trække sig tilbage” fra menneskemængden.
Som Guds søn, men samtidig som fuldt menneske, havde Jesus sine begrænsninger og valgte tydeligt at respektere disse. Selvom der var stadig var mennesker derude, der gerne ville tales med, helbredes, bespises.
Jeg ville ønske, at der i Bibelen var beskrevet, hvad Jesus lavede, når han ”trak sig tilbage” sammen med bedste-vennerne Peter, Jakob og Johannes – til inspiration for os andre. Jeg tænker ofte, at de sikkert lavede noget meget fromt sammen: bad, sang, diskuterede skriften osv. – og det gjorde de garanteret også, men måske brugte de faktisk også tid på bare at kigge på stjerner, fortælle sjove historier, grine sammen, måske tage en lur?!
Jesus erkendte og handlede på sine egne grænser, tillod sig selv at sige fra en gang imellem. Til gengæld var han 100% til stede, når han var sammen med dem, der havde brug for ham.
Min pointe med dette i forhold til din situation er: Hvor er det dejligt, at du/I ønsker at vise den pågældende mand næstekærlighed og omsorg. Det skal I blive ved med – men du/I er nødt til at lade jer selv mærke, når han, eller samværet med ham, overskrider jeres grænser og/eller energi, og I skal give jer selv lov til at sige fra. Ellers hober der sig uundgåeligt en frustration og vrede op i jer, som i sidste ende bliver til enten negative signaler overfor ham og/eller negativitet indeni jer, som ødelægger jeres humør, energi og autentiske næstekærlighed.
Prøv at være mere direkte i kommunikationen overfor den pågældende: fortæl ham, når han overtræder en grænse, og når han kommer til at være grov. Irettesæt ham venligt, fortæl ham, hvad der er mere passende adfærd – du skriver, at han jo ikke gør det med vilje.
Giv jer selv lov til at have nogle ”pauser” fra ham, del evt. opgaven ud imellem jer, så I skiftes til at være der for ham. På den måde kan I være oprigtige, når I er sammen med ham. Jo mere ærligt og direkte I tør melde fra og ud overfor ham, jo større sandsynlighed er der også for, at han med tiden kan rette lidt mere ind og dermed få lettere ved at omgås andre mennesker.
I gør altså ikke blot jer selv en tjeneste, men også ham.
Hilsen Suh