Min kirke er et hul i hækken

Christian Aagaard Nielsen er virksomhedsejer, familiefar og kristen. Han har svært ved at trives, når der bliver for lavt til loftet, og han elsker sin samvittighed.

43-årige Christian Aagaard Nielsen driver sammen Lars Hansen rådgivningsfirmaet Constructa A/S.
Med 26 ansatte fordelt på Bjerringbro, Horsens, Frederiksværk og hovedkvarteret i Silkeborg ligger virksomheden i den pæne ende af de mellemstore ingeniør- og arkitektrådgivningsfirmaer. Desuden er Christian Aagaard Nielsen, som bærer titlen Kreativ Direktør, kristen og kommer i Oasekirken i Silkeborg. Selvom han nu synes, at Peter AG sagde det meget godt, da han udtalte: ”Min kirke er et hul i hækken.”

Jeg er ikke nogens

– Jeg har altid passet dårligt ind i kasser og faste konturer. Når alle bliver for enige – og der bliver for lidt plads til forskelligheden – lad mig se at komme ud, forklarer Christian, og understreger:
– Det gælder også firmamæssigt. Jeg er ikke nogens.
Men det betyder ikke, at Christian er en enspænder. Ud over at være gift med Karen og have tre børn, forklarer han:
– Vi er jo ikke alene i livet. Jeg lever livet sammen med menneskerne omkring mig og sammen med min skaber. Det er helt naturligt. Nogle mennesker siger: ”Jeg spørger også Gud for lidt til råds.” Ja, det gør jeg også, hvis det betyder at gå ind i et særskilt lokale. Men når jeg tænker forvaltning og har en samvittighed, så kræver det netop ikke en specifik handling, forklarer han. Christian er i det hele taget begejstret over samvittigheden.
– Nogle gange kan vi overbevise os selv om, at vi har bedre motiver for det, vi gør, end vi har. Men hvis jeg er helt ærlig overfor mig selv, og det jeg ved gennem Guds ord og gennem min samvittighed, så kender jeg godt sandheden. Jeg tror, Helligånden bruger samvittigheden rigtig meget. Den kan både binde mig og sætte mig fri. Og når jeg er bundet, træffer jeg dårlige beslutninger. Men når samvittigheden er fri, så udfører jeg opgaverne glad og gerne og spreder glæde ud i livet. Så oplever jeg, at alt samvirker til gode for mig, forklarer han.

Hvor lyst og behov støder sammen

– Samvittigheden er fantastisk. Undtagen når den fordømmer mig. Så er den møgirriterende. Så bliver jeg nødt til at bringe ting i orden. Samtidig sætter den mig også fri, hvis andre vil tvinge mig ind i noget. Da jeg var ung, var gademission det hele store. Der var ikke noget, jeg havde mindre lyst til. Der er nogen, som synes, det er fedt og måske konkluderer, at det synes alle vel. Men nogle hader det. Vi bliver ufrie, når vi ”tvinges” med på hinandens bølger i stedet for at gribe forskelligheden og bruge vores evner, hvor lyst og behov støder sammen.

Det er ikke et fedt

Man skal ikke bruge lang tid sammen med Christian, før det bliver tydeligt, at han hylder forskelligheden. Ud over at være virksomhedsleder er han også aktiv i bestyrelsen for Borgfonden – her skriver han om sig selv: ”Det er min største lykke at se kristne være sammen, på tværs af organisationer og dogmatik. Sammen om det væsentlige – at ære Gud og være i hans nærhed, lytte. Det er min sorg at opleve strid og uvenskab. Blandt kristne og blandt mennesker generelt. ”
– Vi er ikke ens, og vi skal ikke blandes sammen. Når fællesskabet bliver betinget af, at meningerne skal være ens i detaljen, så finder jeg hullet i hækken. Jesus siger i sin bøn, at folk skal forstå, at han er Herren, når de oplever, at de kristne er ét med hinanden og Gud, som treenigheden er ét. Det må vi jo nok godt stræbe efter! Kirker – og dermed mennesker – er ikke et fedt, og det skal de heller ikke være, men derfor kan vi godt ære og elske hinanden, slår han fast og opmuntrer kristne til at lytte til hinanden:

”Hvorfor siger du det, du siger?”

– Der er stor forskel på at lytte for at blive klogere og dele liv – eller at lytte for at finde fejl og irettesætte. Når vi gør det første, så forundres vi over, hvor stort og fantastisk, det er, som Gud gør i hvert enkelt menneske, og hvor kompleks og komplet legemet er.
Den lytning bruger Christian Aagaard Nielsen også i sin virksomhed.
– Den forhistoriske patriarkalske ledelsesstil holder hverken her eller i børneopdragelsen. Vi må spørge ind: ”Hvorfor siger du det, du siger?” Vi må tro på, at medarbejderne også har interesse i at gøre tingene bedre. Lytning kan også være at være nærværende og fornemme, hvor vi har hinanden. Min kompagnon Lars plejer at sige: ”Her kan vi tåle at høre alt, men ikke i hjørnerne og krogene.”
Christian og Lars ser Guds velsignelse i deres firmas succes.

Guds gode gave

– Vi siger tit: ”Det er Guds gode gave.” Vi får så ofte ansøgninger fra mennesker, som lige vil passe ind her. Der er så mange ting, som falder i hak for os. Vi arbejder også rigtig meget, for det kan vi godt lide. Men vi var tæt på at bide i græsset under finanskrisen, alligevel kom vi igennem. Selvom vores medarbejdere, som har mange forskellige baggrunde, ikke nødvendigvis ser det sådan, så oplever vi tit at vandre i gode gerninger, som Gud har lagt til rette for os, forklarer Christian.
Alligevel er korset i Constructas logo ikke et kors, men et sigtekorn.
– Selvom jeg er glad for symboler og ikoner, kan det også blive for meget. Vi har fået hele livet, der behøver ikke være kors i alt.

Livet bliver amputeret

Constructas motto er ”Bygger på begejstring”. Og det er et budskab, som Christian også gerne vil slå fast.
– Vi skal springe ud i livet med begge arme oppe. Sikke nogle gode gaver – sikke et fedt liv. Det kan godt være, der skal ordnes have, men måske skulle du cykle en tur først. Vi er skabt med en god lyst, som kan drive os rigtig langt i samarbejde med noget disciplin. Jeg har båret på en arv, hvor det har handlet for meget om at gøre det nødvendige – og så bliver livet amputeret. Hvis vi kun bliver pilgrimme på vej mod vores sande hjem og ikke ser, at Himmeriget allerede er kommet nær. At Gud har fællesskab med mig her. At jeg kan være salig nu og gå igennem livet og fortsætte ind i evigheden. Så kan det næsten blive sådan, at tiden skal slås ihjel, indtil enden kommer. Selvfølgelig har vi et hul i hjertet og ved, hvad vi længes efter, som vi en dag skal opleve fuldt ud. Men indtil da skal vi ”gøre gavn, som Gud det vil” og nyde hans skaberværk. Det er svært, hvis vi kun ser frem til det, som skal komme en dag.

Holde hinanden i skak

Begejstringen betyder ikke, at Christian ikke er klar over de faldgruber, der er. Også når man oplever succes.
– Alle mennesker har faren for at blive revet med af ræset efter penge. Men det kan være et lige så stort problem, hvis manden hele tiden skal ud at løbe, så han ikke har tid til familien. Der er så meget elendighed i selvrealisering, jagt på indflydelse og griskhed. Derfor må vi også hjælpe hinanden ved at relatere ærligt – og holde hinanden lidt i skak – med friheden i behold. Vi har alle sammen noget, vi kæmper med. Den kamp må vi hver især tage, konstaterer han.
– Derfor er det også godt at have en kompagnon, som kan holde mig i ave, når jeg springer ud med hænderne oppe.