Brug for bagsmæk?

Dette skal være en bagsmæk om et bagsmæk. For hvad findes der, som i mere bogstavelig forstand smækker tilbage end en god gammeldags … musefælde?

Man sætter en lækkerbisken på, spænder fjederen og venter spændt… på bagsmækket.
Jeg mødte en charmerende lille mus i weekenden. Den havde bosat sig i nederste køkkenskuffe i vores norske bjælkehytte, hvor den havde indrettet sig rigtig hyggeligt med masser af visne blade mellem de forhenværende rene viskestykker og grydelapper. Syntetiske lyserøde og lyseblå karklude-stumper fuldendte boligindretningen, og efter lugten at dømme var sandsynligvis mere end ét kuld lyserøde museunger kommet til verden her.
Den første aften mødte vi ikke straks hinanden, musen og jeg. Men da jeg ville snuppe en karklud i nederste køkkenskuffe, opdagede jeg, at den var flyttet ind på adressen, sandsynligvis allerede i løbet af efteråret. Med forundring og respekt – blandet med et lille stænk irritation – lukkede jeg skuffen og problemstillingen igen og krøb til køjs.
Næste dag røg museboet ud, og skuffen blev skrubbet i sæbevand, mens tankerne kom og gik. Var det os, der var flyttet ind i musens hytte, eller var den flyttet ind i vores? Jeg hældede til den sidste fortolkning og lod skuffen tørre, først i forårssolen, så ved den lune pejs.
Så mødtes vi endelig. En sirlig, blankøjet lille skabning, der ikke virkede specielt sky, bevægede sig hjemmevant rundt langs væggene og ind i det hul, hvor den indtil i går havde haft sin ejerlejlighed. Nu var den hjemløs!
I mit hjerte overvejede jeg, om man burde tilbyde den hjemløse en eller anden form for hjælp – men min hjerne fortalte mig, at den mus burde dø, ellers ville den besætte skuffen igen i det øjeblik, vi forlod hytten.
Det endte med et kompromis mellem hjerte og hjerne. Med halvhjertet begejstring satte jeg en musefælde op, hvor besætteren før havde boet – med husets lækreste lufttørrede skinke som madding. Og ventede så…
Men der kom intet bagsmæk – ingen mus i fælden, inden vi måtte pakke sammen og drage tilbage til hverdagen. En smule lettet pakkede hjertet musefælden sammen, idet hjernen fortalte, at man ikke kan lade døde mus ligge og rådne i fælderne, efter man er rejst!
Og hjernen vandt, da jeg skulle overveje musens fremtidsmuligheder: Skuffen blev ikke sat i igen inden afrejse. Ingen permanent opholdstilladelse til den mus!