Dårlig omtale er bedre end ingen omtale…

I måneder har jeg ventet på, at der skulle blive folketingsvalg. I min kalender har jeg noteret ved alle tirsdage: Måske valg!

Jeg er nemlig kandidat, så det var bare med at være klar, når statsministeren endelig udskrev valget.
Vi mødtes derfor som aftalt samme aften for at hænge plakater op. Vi delte os i hold to og to. Og jeg begav mig sammen med Elizabeth Padillo, som er indvandrerpræst i Kolding, ud i Christiansfeld by med en masse plakater og plastikstrips, samt en stige og en bidetang. Efter en masse gymnastiske øvelser, hvor jeg kravlede op og ned ad lygtepæle, mens hun gav point for det kunstneriske indtryk, vendte vi udmattede tilbage til basen kort før midnat.

Næste morgen læste jeg en mail fra borgmesteren, der bad os kandidater om ikke at hænge plakater op i Christiansfelds historiske bymidte, da byen snart ventes godkendt som bevaringsværdig by på UNESCO Verdensarvs-liste. Suk!
Inden jeg nåede at få plakaterne ned igen, skulle jeg om formiddagen vise 45 turister fra Kirkecentrets café i Vejle rundt i byen. Da vi krydsede bymidten, stod borgmesteren der allerede sammen med et tv-hold fra DR og optog synderens plakat i lygtepælen udenfor honningkagebageren. Nu måtte jeg handle hurtigt!
Jeg bad turisterne om selv at gå hen i kirken, mens jeg løb ned til borgmesteren og fortalte ham, at jeg nok skulle hive min plakat ned, men at jeg jo ikke havde fået hans mail før til morgen.
– Ikke noget problem, sagde borgmesteren og hev en bidetang op af lommen. – Du kan låne den her.
– Nej vent, sagde DR-journalisten. – Lad os optage det, mens du gør det. Så kan du komme i tv-avisen.
– Ja, få da bare den reklame, det kan give dig, opfordrede borgmesteren, som ellers selv er Venstre-mand.

Sådan gik det til, at jeg pludselig ufortjent fik nogle dyrebare sekunder i tv-avisen den aften. Og ikke nok med det: De ville også lave et direkte indslag i Radioavisen kl. 12. Så jeg styrtede op i kirken og sagde hurtigt farvel og tak til mine turister og løb tilbage igen til radioholdet.
Man siger jo, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale, og dagen derpå fik jeg mere omtale i det lokale dagblad – med billede – fordi jeg var den kandidat, der havde brugt twitter og facebook – mindst!
Så det går jo strygende. Nu spekulerer jeg blot på, hvordan jeg kan få mere dårlig omtale.