Slut med KD?
Valgnederlaget bør skabe nytænkning.
Trods mange gode viljer og en masse hårdt slid, kom Kristendemokraterne heller ikke i Folketinget ved det seneste valg den 18. juni.
Det er nu fjerde gang i række, det mislykkes.
Første gang var i 2005, da Kristendemokraterne kun fik 1,7% og ca. 20.000 færre stemmer. Forklaringen kunne være, at partiet havde mistet den tidl. formand Jann Sjursen. Den nye formand Bodil Kornbek førte en mere venstreorienteret politik, ligesom hun satte spørgsmål ved partiets abort-politik. Og ved det næste valg i 2007 faldt dommen: KD mistede yderligere ca. 30.000 stemmer.
Et flertal afsatte på landsmødet i 2008 Kornbek og førte partiet tilbage til Sjursens og Kofoeds linje. Men til trods for dette, fik partiet heller ikke flere stemmer ved valget i 2011.
Det svage resultat tilskrev nogle, at den nye leder, Per Ørum, lagde mere vægt på Vestjyllands udkants-problemer end på de etiske og kristne mærkesager.
De etiske sager blev til gengæld proklameret tydeligt ved det seneste valg, men partiet fik alligevel ikke flere end de ca. 30.000 stemmer, som kun rækker halvvejs.
Så partiet har ved de seneste valg forsøgt både det ene og det andet. Men vælgerne har svigtet.
Én forklaring kan være, at der er blevet færre bevidste kristne. Antallet af gudstjeneste-deltagere er fx halveret.
En anden forklaring kan være, at moderne kristne ikke er så trofaste overfor kernesagerne, men stemmer frit lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten – til trods for at partierne fx alle går ind for fri abort, osv.
Uanset forklaringerne er fakta, at KD trods alle anstrengelser åbenbart ikke længere kan samle stemmer nok.
I den situation ville det være klogt af partiets formand og ledelse ikke straks gå i gang med at samle underskrifter, som snart vil blive forældede, men give plads til eftertanke og undersøge alle mulige løsninger.
I Sverige forsøgte Kristen Demokratisk Samling i 70’erne og 80’erne gang på gang forgæves at komme over 4 pct. spærregrænsen. Herefter indgik KDS et samarbejde med Centerpartiet, om at opstille formanden på dette partis liste. Nu kom KDS ind og fik en platform, og i dag ligger Kristendemokraterne godt over spærregrænsen.
KD i Danmark har fortsat en vigtig opgave som en profetisk røst i samfundet. Men skal KD i Folketinget, må partiets ledelse nu være villig til at tænke helt nyt og kreativt. Og de kristne må være mere villige til at bakke op.
