Valg i Paulus’ hjemland, Tyrkiet

Hvad betyder parlamentsvalget for Tyrkiet og resten af verden?

Tyrkiet er et vigtigt land i Det Nye Testamente. Hedningernes apostel, jøden Paulus, var født i Tarsus, ’en ikke ukendt by i Kilikien’ (Ap.G. 21,39). Hans missionsrejser gik til Tyrkiet. Her blev menigheder grundlagt, og breve blev skrevet. At Tyrkiet fik sådan en central plads skyldes nok dels, at romerne havde bygget et stort, moderne vejnet og havne. Alt lå til rette for, at Paulus kunne drage ud i verden med evangeliet.
Der er nok mange kristne, som drømmer om at vandre i Paulus’ fodspor. I dag er dette både muligt og sikkert i Tyrkiet, selv om landet har været domineret af islam lige siden seldsjukkerne ankom omkring år tusind. Efter at det osmanniske imperie faldt i 1919, fik Mustafa Kemal ”Atatürk” (tyrkernes far) indført en sekulær tyrkisk stat, hvor militærmagten blev garanti for demokratiet. De har også taget magten, når de har ment, at de valgte regeringer gik i en totalitær retning.
Recep Tayyip Erdogan fik magten for næsten 13 år siden. Han har vært meget fjendtligt indstillet overfor Israel. Han er en muslim i blåt tøj, der har spillet på de muslimske strenge og viftet med Koranen i valgkampen. Tyrkiet har bevæget sig mod de tider, hvor kalifatet styrede. Erdogan har udskiftet militære ledere, så militæret ikke længere er i stand til at gribe ind mod islamiseringen af staten Tyrkiet.
Ved valget søndag den 7. juni havde Erdogan håbet på flertal for ”Justits- og udviklingspartiet” (AKP). Med flertal i parlamentet kunne de have ændret lovene sådan, at præsidenten, i dette tilfælde Erdogan, fik overført mere magt. Han ville dermed blive lidt mere som den mægtige Atatürk og stå langt friere i sin stræben efter stærkere islamisering af Tyrkiet.
Men vælgerne sagde nej. Da 99 procent af stemmene var optalt, fik AKP omkring 41 procent af stemmene mod 49,8 procent ved forrige parlamentsvalg. Det betyder, at antallet af pladser blev reduceret fra 327 til 258. Erdogan manglede dermed 18 mandater til at få flertal for sine planer.
Det er fire oppositionspartier, som har flertallet i det tyrkiske parlament på 550 sæder.
Det republikanske folkeparti (CHP) er det næststørste parti med 25 procent af stemmerne. Det tredjestørste parti, Det nationale aktionsparti (MHP), fik 16,6 procent af stemmerne.
Det nye er, at kurdernes parti HDP kom over spærregrænsen på 10 procent og fik 13 procent af stemmerne. Det er første gang, at kurderne er repræsenteret i parlamentet. Tidligere har de bare haft enkeltmandsmandater.
Dagen efter valget var den tyrkiske lira rekordlav med 2,18 for en dollar. Enkelte hævdede, at Erdogan-æraen er ovre. Det er vigtigt at bede om, at Tyrkiet får et stabilt styre, som ikke fører land og folk ind i islams favn. Man må håbe på, at det ikke bliver et ’arabisk forår’ i Tyrkiet, med død og ødelæggelser, sådan som det er sket i store dele af Mellemøsten. Måske bør den, som vil vandre i Paulus’ fodspor, for en sikkerheds skyld gøre det nu, mens stabiliteten råder i Tyrkiet. De, som ikke tidligere har fulgt i Abrahams fodspor i Kaldæa i Irak, eller Moses’ fodspor i Egypten, må nok vente en stund. Hvor ISIS farer frem, bliver gamle fortidsmindesmærker ødelagt. Men det værste er alle de mennesker, som bliver dræbt. Desværre ser det ud til, at verden reagerer stærkere på ødelagte afgudsstatuer end på drab.
Tyrkiet er et vigtigt land i Det nye Testamente. Efesus var for eksempel Lilleasiens mest betydningsfulde by og sæde for statholderen i den romerske provins Asien. Her var der hedninger, men også jøder. Paulus kom her på sin anden missionsrejse (Ap.G. 18,19). På sin tredje missionsrejse standsede Paulus i to år i Efesus (Ap.G. 19). Herfra skrev han det første brev til korinterne og måske Galaterbrevet. En gammel tilforladelig tradition siger, at apostelen Johannes efter Jerusalems ødelæggelse skal have arbejdet i Efesus.
I Tyrkiet finder man også sendemenighederne Efesus, Smyrna, Pergamum, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea. Til disse menigheder er der knyttet løfter. De er også et billede af kirker på forskellige tidspunkter. Den, som har ører, han hører, hvad Ånden siger til menighederne. (Åb. 2 og 3.)