Derfor kæmper KD videre

Stig Grenov
Kristendemokraternes
landsformand
Erantisvej 2,
2970 Hørsholm

Jeg lærer gerne mine elever, at hvis et lands navn indeholder ordet ”Demokratisk”, er der grund til al mulig mistænksomhed i forhold til overholdelse af borgerrettighederne. På lignende vis bliver KristenDemokraterne urolige, når en valgkamp præges af slogans hvor ”mennesket” bliver fremført af stort set alle.

Skyldes det mon en fælles erkendelse af, at borgerne syltes ind i et spind af love og systemer, der fratager os vores værdi, mens vi underlægges den ”økonomiske nødvendighed”?
I valgkampen var boligskatterne et hedt emne. Men hvem gik imod den centralisering af magt, der har fjernet tusindvis af jobs i landdistrikterne, med faldende boligpriser til følge? Hvis regionerne nedlægges, vil denne udvikling kun fortsætte. Hvem gik imod den fremmedgørelse, borgerne føler over for det offentlige, der ikke er til at komme i nærheden af, med mindre det er digital betjening?
I valgkampen diskuteredes antallet af støvsugninger og lagenskift hos plejehjemsbeboerne, men ikke deres mulighed for oplevelser. Det accepteres, at top moderne plejecentre serverer vakuumpakkede måltider, fordi der ikke er råd til køkkenfaciliteter og kokke. Beboerne har svært ved at holde sulet på kroppen. Salat tåler ikke mikrobølgeovnen, så det serveres ikke. Til gengæld stiger forbruget af mavemedicin, fordi tarmfloraen slås i stykker. Hvor var mennesket?
Hvert tiende barn har forældre med alkohol-problemer. De menneskelige omkostninger kan ikke gøres op i penge, men alkoholrelaterede skader koster samfundet over 13 milliarder kroner årligt. Hvorfor var dette ikke et emne i en valgkamp, der hævder at handle om mennesker? De hjemløse blev nævnt, men kun fordi nogle af dem var illegale, gravide indvandrere, hvis adgang til sundhedsfaglig hjælp blev draget i tvivl. Det lille barn blev underlagt den økonomiske nødvendighed.
Apropos børn handlede valgkampen mere om, hvordan vi fik råd til flere institutioner med nok personale, end om forældres mulighed for selv at tage ansvar for dem. Tryghed, omsorg og dannelse læres bedst hos forældrene, og dette samfundsgavnlige arbejde kunne sikres med længere barsel, orlovsordninger, halvtidsjobs mv. Men politikkerne lader jagten på øget velstand betales af børnene og deres forældre, hvis borgerpligt er at udgøre arbejdskraft og forbrugere i samfundsmaskineriet.
Vi kunne i stedet forkæle børnefamilierne. Børnetallet ville stige. Indvandring af arbejdskraft falde med færre integrationsproblemer til følge. De gamle kunne tillade sig at gå på pension, når de unge tog over. Der ville blive råd til sociale ydelser. Men det tager 20 år at se resultatet af en sådan politik, og det er mere end én valgperiode.
I stedet kom godt 6.000 flygtninge til at fylde, som var de alene skyld i samtlige Danmarks problemer. KD vil sikre så mange som muligt en fremtid i hjemlandet. Men at jagte dem, der ikke har et alternativ til flugt, er ikke at sætte mennesker først. Det er egoisme.
KristenDemokraterne er blevet spurgt til, hvor mange gange vi vil stille op, når nu det ikke er lykkedes at komme ind i Folketinget. Svaret er, at så længe man lader mennesket være underlagt økonomien og velfærdssystemets overlevelse, vil der være behov for os. Og vi er taknemmelige for hvert et kryds, der er sat ved liste K, og som giver os økonomisk styrke til at kæmpe videre.