Det gælder om at nyde rejsen

For mig er det vigtigt med en god slutning. En rigtig god film bliver totalt ødelagt af en dårlig slutning. Omvendt kan en rigtig god slutning redde en middelmådig filmoplevelse.

Ser jeg en film på nettet, har jeg fået for vane at se begyndelsen for derefter at hoppe frem til slutningen, da jeg ikke vil bruge min tid på en film, som ender skidt. Hvis den lever op til min standard for en god slutning, ser jeg måske noget af det, der kommer indimellem. På den måde sparer jeg en masse tid…
Men jeg ved det godt – jeg har totalt misset pointen med filmen. Det handler jo ikke kun om slutningen. Største del af oplevelsen er processen imellem start og slut. Men en ting er at gå glip af handlingen i en film. Langt værre er det, hvis indstillingen overføres til selve livet.

Vi er ofte så fokuserede på at nå forskellige mål i livet, at vi glemmer at nyde selve livsrejsen. Målet bliver slutningen, som skal ende godt for hver livsfase. Vi måles og vejes hele tiden – enten af andre eller af os selv. Det gælder livet i almindelighed, men det kommer også hurtigt til at gælde vores kristenliv. Fungerer vi i vores tjenestegaver? Når vi målene for vores tjeneste? Lykkes vi i at have en smittende tro? osv. Hvis vi har for meget fokus på at lykkes, glemmer vi at leve og kommer til at bruge en masse energi på at forsøge at kontrollere vores omstændigheder (hvilket vi alligevel ikke kan).
Vidste du, at det er langt mere anstrengende at leve for at nå nogle bestemte mål? Den energi, man bruger på at nå sine mål, er nemlig adrenalin-baseret, mens den energi, man bruger, når man er til stede i nuet og er åben for livet som det kommer, er endorfinbaseret. Det vil sige, at det er en energi, som drives af glæden ved at gøre tingene.
Det kræver lidt omtanke at åbne sig for de små processer i livet, i stedet for kun at have fokus på målet. Faktisk øver jeg mig lige nu. Jeg forsøger at nyde skriveprocessen i stedet for at have fokus på at få en klumme færdig før deadline. Når jeg om et par dage har ferie, vil jeg forsøge at nyde processen med at pakke i stedet for kun have fokus på at komme ud af døren til planlagt tid. Målet er at have lært at være til stede i nuet, når ferien er slut…
Nåh nej… ingen mål for denne ferie, jeg tror bare, jeg vil nyde den og takke Gud for livet, som det er lige nu.