Kristendemokraternes fremtid
Peter Øhrstrøm
Medlem af KDs hovedbestyrelse
Det er glædeligt, at Kristendemokraternes hovedbestyrelse på trods af det utilfredsstillende valgresultat har besluttet at fortsætte kampen for at få KD repræsenteret i Folketinget. Det er klart, at det er vigtigt. Der er flere meget væsentlige sager, som ikke er på den politiske dagsorden, fordi KD ikke er i Folketinget – og fordi ingen andre interesserer sig noget videre for disse sager.
Nu skal vi i KD naturligvis finde ud af, hvordan vi bedst kommer videre i arbejdet. Som Udfordringen rigtigt nævner d. 25/6 har jeg som medlem af hovedbestyrelsen ligesom Henri Nissen talt for, at partiet på landsplan nedsætter et visionsudvalg, som kan se på KDs handlemuligheder – sådan som man også gjorde det efter valget i 2011. Hovedbestyrelsen valgte på sit møde d. 20/6 i stedet at bede KDs bestyrelser i storkredsene om at indsende kommentarer om valgevaluering og fremtidsvisioner til hovedbestyrelsen, som så vil arbejde videre med sagen. Det er også en udmærket fremgangsmåde, som jeg har tilsluttet mig.
Man bør i den aktuelle situation efter min mening ikke mindst se på, hvad man kan gøre ved ”stemmespildsargumentet”, som nok er det problem, som KD har måttet kæmpe allermest med i de seneste valgkampe. Spørgsmålet om revision af valgloven og muligheden for en eller anden form for valgforbund er jo allerede på Folketingets bord. Måske kan KD som det parti, der pt. bedst kender problemet indefra, sætte gang i en samtale med de andre politiske partier – måske endda et samarbejde om, hvordan man bedst udvikler det danske demokrati i denne henseende. Jeg tror, at mange vil kunne indse, at det ville være mere demokratisk, hvis stemmer på partier, der ved et valg viser sig ikke at komme i Folketinget, går videre til andre partier – enten efter det primære partis valg (som ved valgforbund ifm byråds- og regionsrådsvalg) eller efter vælgerens eget valg (ifølge en eller anden form for sekundær stemme). Jeg er ikke i tvivl om, at en ordning af den art kan få stor betydning for debatten. Konkret ville KD så kunne koncentrere sig om det politiske indhold – i stedet for som nu hele tiden at skulle forholde sig til argumentet om stemmespild. En ordning af denne art ville givetvis betyde, at flere vælgere ville stemme på det, som de tror på. Og det må oplagt siges at være et væsentligt demokratisk fremskridt.
