Frigørende ord

I ferien var jeg så uheldig at få et voldsomt hold i ryggen på en af de store kristne sommercamps. Det kom midt om natten, og jeg kunne næsten ikke røre mig for smerte.

Hen på morgenen lykkedes det at få fat i lejrlægen, som gavn mig et par indsprøjtninger bagi og besked på at spise rigeligt med smertestillende. Selv om pillerne tog toppen af smerterne, fik jeg senere igen krampe i musklerne, så vi måtte have vagtlæge. Jeg vidste ikke, det kunne gøre så ondt.
Du véd, når mænd er syge… Men jeg har altså en pointe med at fortælle om mit personlige mareridt. Den kommer her:
Min egen læge sagde nærmest, at jeg bare skulle holde mig i ro, blive liggende i sengen så meget som muligt og spise godt med piller. Så det gjorde jeg i ca. to uger, og når jeg nødvendigvis skulle bevæge mig på to ben, skete det meget forsigtigt og med kroppen låst fast i en foroverbøjet stilling – hældende skævt til den ene side. Jeg så elendig ud. Jeg spekulerede på, om jeg nogensinde slap af med den skade.
Nu var der så en del mennesker, der mente, at jeg skulle til kiropraktor. Jeg turde knapt nok kravle op på briksen, da han undersøgte kroppen. Han gjorde egentlig ikke så meget ved mig, bortset fra at fortælle, at jeg netop ikke skulle holde mig i ro mere, men skulle bevæge kroppen.
Snart gik jeg friere omkring. Ordene havde sat mig fri. Før havde jeg troet, at jeg skulle bevæge mig så lidt som mulig. Men nu blev jeg sat fri. Efterhånden kunne jeg droppe de smertestillende og jeg fór ikke sammen, når det jog i ryggen.
Min pointe er altså, at ordene i sig selv havde en sådan virkning, at jeg igen kunne rette mig op.
Sådan er det også med vores tro. Blot meget stærkere.
Så længe vi ikke kender det kristne budskab eller ikke har forstået det, går vi krampagtige omkring i frygt og tristhed. Og vi tænker måske, at det aldrig kan blive bedre med os.
Men når budskabet trænger igennem vores fordomme og trodsige tankebygninger, så begynder vi at løsne op.
”Ordet skaber, hvad det nævner,” sagde Grundtvig. Og det ord, han henviste til, er jo langt mere kraftigt, end hvad en læge eller en kiropraktor kan sige. ”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (Hebr. brevet 4,12).
Guds ord er nemlig levende. Det er inspireret.Det er dynamisk. Det vender ikke tomt tilbage.
Derfor gælder det om at fylde sig med Guds ord og tro på ordet, så det kan gøre sin vidunderlige virkning.