Hvis man stirrer for længe i afgrunden, stirrer afgrunden tilbage

Tv-serien Homeland er en fremragende historie om, hvad der sker, når man lader frygt styre ens liv, mesterligt fortalt gennem både skuespil og manuskript.

Historien begynder i Bagdad, hvor CIA-agenten Carrie Mathison desperat forsøger at redde en informant fra at blive henrettet. Hun fejler, men ikke før han når at hviske i hendes øre: ”En amerikansk krigsfange er blevet omvendt.” Ti måneder senere vender disse ord frygteligt tilbage til hende, netop som hele landet fejrer, at en amerikansk soldat, Sgt. Nicholas Brody, en marine- snigskytte, som forsvandt i Irak 8 år forinden, endelig er blevet befriet. Carrie er ikke dum. Hun har en psykisk sygdom, hun holder skjult for sine overordnede, og mange år med tvivlsomme arbejdsrelaterede beslutninger har efterladt hende med kun én reel allieret, hendes tidligere mentor Saul. Så da hun beslutter sig for at beskylde en berømt krigshelt for at være en terrorist-agent for al-Qaeda, ved hun, at hun vil få mange fjender.
Mens jagten går ind på terrorceller, der strækker sig tværs over landet, indleder Carrie en kat-og-mus-leg med sandheden, hvor ingen er til at stole på – mindst af alle hende selv.
Homelands første sæson vandt en lang række priser, og det er der god grund til: Homeland er på én gang en undersøgelse af den grusomme paranoia, der greb verden efter terrorangrebet d. 11. september, og et kammerspil mellem tre mennesker, der hver især bærer på tunge hemmeligheder. Et af de unikke aspekter ved serien ligger i den måde, den udforsker den skrøbelige psyke på hos de mennesker, der har til opgave at forebygge terrorhandlinger, såvel som hos dem, der begår dem. Hele sæsonen spiller på mistanken om forræderi mellem Homelands tre hovedpersoner, og den formår at gøre deres særskilte historier lige så medrivende, som den overordnede trussel om terror er. I stedet for at falde for en klassisk god/ond modsætning vælger serien at udforske sine karakterer og det, der driver dem. Den dykker ned i de faldefærdige forestillinger, disse tre mennesker har om sig selv, og udforsker den trang til at handle – om det er for det gode eller for det onde – der i sidste ende ansporer dem og derved serien.

Karakterspil

Damien Lewis’ Nicholas Brody er lige fængslende, uanset om vi tror, at han blot er en knækket psyke, destrueret efter år med tortur, eller om vi tror, at der i denne ødelagte mand er spiret en hengivenhed til det, der ødelagde ham, frem. Ligeledes er Claire Danes’ rolle som Carrie Mathison også drevet af indre konflikter, lige dele hendes manglende evne til at acceptere fortidens fiasko og en kamp for at modstå en ødelæggende psykisk sygdom. Ligesom Brody kunne Carrie have været en flad karakter med en enkel, ligetil mission og lige så ligetil karaktertræk, men serien lader hende udleve alle strenge i hendes paranoia som følge af den forvirring, tvivl og skyld hun føler efter 9/11. Carrie kunne i mindre kløgtige hænder være endt som dydens og moralens håndhæver, hævet over alle de modstridende følelser, mennesket har, men i stedet finder vi en sårbar, konfliktfyldt karakter, der dækker over lige dele ubarmhjertig hævnlyst og trangen til at gøre godt. Den tredje tand i Homelands dramatiske trekant, Saul Berenson (Mandy Patinkin), balancerer Brodys og Carries karakterer i sin rolle som den stille lidende, men pligtopfyldende CIA-agent, der er så drevet af sit arbejde, at han ikke er i stand til at eksistere udenfor det. Som Carrie og Brody er Saul tilbøjelig til at gå til ekstremer, men det, der driver ham, er ikke så let at definere. Det er noget uidentificerbart, noget der er større end skyldfølelse, frygt eller hævn: En fasttømret tro på, at hans arbejde transcenderer selv personlige følelser. Saul er den bedste af de tre, fordi han er drevet af noget rent; det eneste problem er, at i modsætning til Carrie eller Brody er der ingen ende i sigte for ham.

Et mysterium med dybde

Det, der gør Homelands første sæson til en sådan succes, er den måde, seriens mysterier forbliver mysterier på: Publikum efterlades i mørket, lige præcis længe nok til at opbygge spænding, uden at give køb på den overordnede historie om, hvad ære, mod og tro på både sig selv og andre mennesker er. Det gør Homeland til et af de særlige mysterier, man kun sjældent støder på: En historie der både er åndeløst-sidde-på-kanten-af-dit-sæde-spændende, men også har noget på hjerte. Det er aldrig simpelt, og spørgsmålene besvares med flere spørgsmål, men det er, åh, så elegant.
Homeland er ikke for børn eller sarte sjæle. Både moral og vold udforskes, og der skal derfor udvises betænksomhed angående publikum.

Alle foreløbigt fire sæsoner af succes-serien Homeland fås på både dvd og blu-ray med danske undertekster