Personlig, minimalistisk og nærværende

Sufjan Stevens er en amerikansk singer-songwriter og musiker fra Michigan, USA. Hans 9. album udkom i marts og indeholder 11 numre. Temaet for albummet er liv og død, kærlighed og tab, og kunstnerens kamp for at få mening ud af skønhed og hæslighed, når det kommer til kærligheden.

Mange af teksterne er meget personlige. Blandt andet synger han i sangen ”Sould have known better” om en oplevelse, hvor han, som treårig, blev efterladt i en videobutik. I samme sang synger han også om kærligheden til sin brors barn. I sangen ”No Shade in the Shadow of The Cross” bliver der også sunget om hans forhold til Gud.
Sangenes personlige tekstunivers gør musikken meget nærværende. Man får næsten en følelse af, at man kender Sufjan Stevens personligt.

Lytter man til albummet, vil det umiddelbart fremstå som meget minimalistisk i sin lyd. Hurtigt vil man dog kunne fornemme de finere detaljer i kunstnerens sammenblanding af genrer. Sufjan Stevens blander genrer som electronica, lo-fi rock, folk og indie pop. Dette høres tydeligt i mange af sangene, der afsluttes med et nærmest mediterende elektronisk lydbillede.
Carrie & Lowell er ikke et album, man sætter på afspilleren, når der skal sættes gang i festen. Det er albummet alt for stille til. Til gengæld er det et fint album at lytte til ud på de stille stunder, eller når man bare vil slappe af. Alt i alt er det et rigtigt spændende album.
Nogle vil måske synes, det er for minimalistisk og kedeligt; men det ændrer ikke på, at der er lagt sjæl i albummet, og at det er noget andet end tidens mainstream musik. Det er bestemt et album, der er værd at lytte til.
Bo Slot