Sommermission i Málaga forvandlede danskerne

Jesus te ama (Jesus elsker dig) Stod der på T-shirtene af de 35 kristne fra Herning Frikirke, som var på sommermission i Malaga.
Jesus te ama (Jesus elsker dig) Stod der på T-shirtene af de 35 kristne fra Herning Frikirke, som var på sommermission i Malaga.

Alle kommer forvandlede hjem fra sommermission, fortæller ungdomspræst Mikael Iversen.

Sidst i juli rejste 35 danske unge fra forskellige menigheder til Spanien for at hjælpe to lokale ungdomsgrupper.

– Alle er overraskede over, hvor meget Jesus har gjort gennem dem, siger ungdomspræst Mikael Iversen fra Herning Frikirke. Danskere fra 11 forskellige kirker deltog i årets sommermission.

25 spaniere mødte Jesus

En måned før tilmeldingsfristen var nået, var turen fuldt booket. 35 danskere drog sydpå til to spanske ungdomsgrupper, hvorefter alt foregik på engelsk og spansk. Men 25 spaniere tog imod Jesus!
Det var andet år i streg, at danske unge brugte deres sommerferie på at gøre Jesus kendt i Europa. I år var destinationen Málaga, som er en af Sydeuropas “hovedstæder”.
– På papiret er den lidt større end København. I realiteten er den langt større, når du tæller besøgende, turister og gennemrejsende med. En by hvor livsnydelse og penge og solskin er tydeligt at få øje på – og denne sommer blev også Jesus synlig i byen, fortæller Mikael Iversen.

Bootcamp for Jesus

I alt havde 60 personer sat 10 dage af til at gøre Jesus kendt. Danskerne landede tirsdag aften i Parque Victoria Church og lærte deres første spanske ord “Hola!”. Træningslejren startede onsdag formiddag i 35-40 graders varme. Det var tætpakkede dage med fælleskab, lovsang, undervisning i outreach og indlæring i street-shows med både dans, beatboxing, humor og Jesus.
Fredag aften var teamene klar og tændte højtalerne i centrum af Málaga. Mens musikken dunkede afsted, kunne du høre “Hallo Malaga – are you doing fine tonight?” efterfulgt af spansk tolkning, hvorefter spaniere og turister samlede sig til et lidt anderledes gadeshow. Her fortalte unge, hvordan de oplever Jesus. Efter et kort show lød det enkle evangelium om Jesus, der frelser fra synd og meningsløshed til et liv i fælleskab med ham.

Mærkede Jesus igen

Samuel (19) var med på sin første sommermissionstur. Han fortæller, at han en aften mødte en spanier, som engang havde været troende, men var kommet væk fra livet med Jesus. Da spanieren så showet, mærkede han pludselig Jesus. Han genkendte følelsen fra sin ungdom med Gud – og besluttede sig for at komme tilbage til Gud.

Bad for nordmand

Amalie (20) dumpede ind i en nordmand, som ikke kendte Jesus. Hun fortalte om sit liv med Jesus og spurgte, om de skulle be’ sammen. “Det har jeg ikke prøvet før!” udbrød han – hvortil Amalie svarede “Bare rolig, jeg har prøvet det mange gange før!”.
Og netop der på pladsen blev den norske turist så berørt af Gud, at øjnene blev helt våde. “Tak” sagde han og gav hende et stort klem – et skridt nærmere et liv med Jesus.

Vidnede med tegnsprog

Mandag formiddag var missionsgruppen samlet til bøn. “Lad os bede specifikt for, hvad du ønsker at opleve idag!” lød opfordringen fra mødelederen.
Vlad (20) er en del af ungdomsgruppen i Málaga. Han er døvsdum – men det stoppede ham ikke i at joine et af danse-crewene. Men de fleste, han mødte på gaden, kendte ikke tegnesprog.
– Idag, Gud, vil jeg møde nogen på gaden, jeg kan præsentere dig for, bad han. Samme aften mødte han en anden døvsstum.
Og efter en lang aftens dialog, ledte Vlad sin nye ven til Jesus.

En pige blev helbredt

Paula (20) fortæller, at denne missionstur har forandret hende fra at være genert til at være udadvendt. En aften får hun øje på en pige blandt publikum, der lytter intenst til et af vidnesbyrdene om, hvad Jesus havde gjort.
Paula fortæller hende, at Gud elsker hende. Senere fortæller pigen, at hun er i sidste stadie af sin sygdom. Lægerne kan ikke gøre mere. Paula be’r for hende, og de udveksler telefonnumre. Et par dage senere bliver Paula ringet op og hører en glad stemme fortælle, hvordan hun netop har været til lægen, som ikke kunne finde noget spor af sygdommen. Hun er blevet helbredt.

Gud vil sige dig noget

Rebekka (23) taler efter et show med et par fjantede teenagepiger, da hun pludselig får en indskydelse fra Gud til én af dem. “Jeg tror, Gud vil sige noget til dig – jeg mærker, du har det tungt på grund af noget med din far”.
Samtalen stivner, og de to andre piger udbryder: ’Hvordan kan du vide det?’ Hendes far var i Ukraine, og det tyngede hende voldsomt. Herefter ændrede samtalen sig, og Rebekka fik lov til at bede for dem.

s19_i malagaOutreach-koncerter

De to sidste dage på missionsturen var sat af til større outreach-koncerter. En i øst-delen af byen, hvor kirken ligger – og en på “Eduardo Ocon” -scenen i centrum, lige ved gågaden. Kirken er ved at foretage en menighedsudplantning i centrum.
Den sidste aften var der stor koncert med Ignite Band fra Åbenkirke i Herning, Elo fra Kolding og Marco Cruz. Marco er en landskendt DJ, som for nogle år siden tog imod Jesus – han sluttede aftenen af med fuld houseparty, med remix af Hillsong og Bethel. Evangeliet blev forkyndt flere gange – og 18 besluttede at følge Jesus.

Tak for hjælpen

– Dette har forvandlet vores ungdomsarbejde, siger ungdomspræsten Pablo. Præsten Gelson tilføjer: Der er mange teams, der kommer til Malaga fra Europa, men I er de første, der har spurgt, hvordan I kunne blive til størst hjælp for vores kirke. Tak for den tjenende indstilling.
– Sommermission er mission i Europa, siger Mikael Iversen, der er ansvarlig for sommermission.dk. Vi kommer tit bare som turister til vore europæiske nabolande – og så overser vi, at mange af dem har under 1% evangeliske kristne, udfordrede kirker – og en ungdomsgeneration, som har set kirker, men aldrig oplevet Jesus.
Vi kobler os på lokale kirker og gør Jesus synlig sammen med dem. Sommermission er for disciple – enhver kan være med, og alle bliver udfordret på det niveau, de er på. Om det er at dele flyers ud eller at forkynde evangeliet efter et gademøde. Det handler om at udvide Guds rige på et sted, der behøver det. Alle kommer forvandlede hjem og er overrasket over, hvor meget Jesus har gjort igennem dem. Så vi er max klar til nye eventyr med Jesus næste år, siger Mikael Iversen.

Sommermission.dk arrangeres af lokale kirker i partnerskab med PBU (Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening) og med støtte fra LFKU (Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger) og AKBU (sekretariatet for Apostolsk Kirkes Børne- & Ungdomsarbejde).