Syng af hjertets lyst

At stryge er en af de huslige dyder, der keder mig ulideligt og det er noget, jeg meget sjældent gør. Ofte, når jeg vil ud og shoppe, opfordrer min gemal mig til i stedet at kigge i strygekurven, for der ligger altid alverdens smart tøj, som jeg har glemt, jeg havde. Han er så glad for at kunne henvise den strygekurv.

I dag tog jeg mig endelig sammen til at stryge så længe, som der var damp til i strygejernet. Men i dag var det nu ikke så slemt at komme i gang. For jeg satte lovsang fra BethelTV på storskærmen og på Surround Sound imens. Brian og Jenn Johnson synger helt forunderligt, og teksterne står på skærmen, så jeg selv kan skråle med, når der da ikke lige er en slids, der kræver tungen lige i munden. Så jeg har netop sunget, så det dampede fra strygebræt, fjernsyn og stemmebånd.
“Åh Gud, hvor er de dog gode” sukkede jeg på et tidspunkt undervejs. “Gud, vil du ikke gøre det sådan, at jeg synger ligesom hende, når jeg kommer i himlen?” Jeg småsnakker tit sådan med Gud midt i dagligdagens sysler, og denne gang hørte jeg, hvad han svarede. “Det gør du jo allerede nogle gange” sagde han. “What”?? Jeg har lige lyttet til det ypperste indenfor nutidig tilbedelse med fantastiske vokaler og et tight, velspillende fuldt band. Selv har jeg kun en gammel guitar, kan kunne spille i to durer og har lidt med at ændre rytme undervejs, så jeg ikke rigtig duer til at spille sammen med nogen. “Når du synger af hjertet for mig, så lyder det ligeså godt. Jeg elsker, når du lovpriser mig” hviskede Gud videre.
Tænk at den store mægtige Gud, som er overalt, ser alt og hører alt, virkelig ikke kan høre, at jeg synger dårligere end Jenn Johnson!
Det minder mig om en film, jeg engang har set, Shallow Hal, hvor bl.a. Gwyneth Palthrow er med. Her bliver hovedpersonen Hal forelsket i en pige, som ingen andre ser noget i. Han ser ikke hendes overvægt, han synes, hun er den skønneste i verden. På samme måde har Gud det med os. Han ser det bedste i hver eneste af os og han kalder det frem i os.

Så nu vil jeg folde strygebrættet sammen, og sætte mig med guitaren og synge til den Gud, der er så glad for min sang. Du skulle måske gøre det samme i stedet for hele tiden bare at lytte til andre folks fine sang. Jeg tror, Gud kan blive lidt træt af alt det virtuelle og fine, der bliver slynget rundt i Cyberspace.Vores personlige, autentiske sang, der tager udgangspunkt i vores liv, der hvor vi står og stryger, den længes han derimod efter.