Troende kræftpatienter er mindre bekymrede

Troende kræftpatienter føler sig mere raske og bedre rustet til at takle hverdagen som kræftpatient, viser et nyt forskningsprojekt i USA.

En stor undersøgelse af 44.000 patienter viser bl.a., at troende har nemmere ved at takle en kræftsygdom.

Forskerne ville klarlægge, hvilken påvirkning religiøs tro har på kræftpatienters helbred.
Resultatene viser, at patienter med en stærkere tro var i bedre fysisk form og havde lettere ved at gennemføre dagliglivets gøremål som kræftpatienter, skriver den britiske avis The Guardian.
– Det var især tydeligt hos patienter, der lagde vægt på det følelsesmæssige aspekt af troen.
Det drejer sig fx om at have et formål i livet eller være en del af noget større end sig selv, forklarer en af ​​de ledende forfattere, Dr. Heather Jim ved Moffitt Cancer Center i Tampa, USA.

Forsker: Ikke overrasket

Torgeir Sørensen, post.doc ved Menighetsfakultetet i Norge og religionspsykologisk center på Inland Hospital, har gennemført omfattende forskning om forholdet mellem religion og helbred. Han er ikke overrasket over resultaterne af forskningsprojektet.
– Der er grundlag for at sige, at mange troende kræftpatienter oplever forbedret livskvalitet. De er mere tilfredse med livet og kan også opleve, at behandlingen er lettere, siger han til Kristeligt Presse Kontor.
Ifølge forskerne viser tidligere forskning også, at de fleste kræftpatienter har en religiøs tro, eller har fundet trøst i åndelige oplevelser.
Det nye projekt samler al forskning, som før er blevet offentliggjort om emnet. Det består af tre forskellige dele, som hver især belyser forholdet mellem patienternes tro og deres mentale, sociale og fysiske sundhed.

Gudsbilledet er afgørende

Også patienternes sociale sundhed kan påvirkes af tro.
Forskningsresultater viser, at meget afhænger af, hvilket Gudsbillede patienterne har.
Læge Allen Sherman, som også står bag den nyeste forskning, siger, at patienter, der troede på en personlig Gud, de kunne henvende sig til, og der hørte deres bønner – kunne rapportere om bedre helbred.
– Det hjalp dem til at holde modet oppe. De, der kæmpede med deres tro, havde det langt værre, siger Sherman.
Undersøgelserne viser også, at nogle patienter så på kræft som en naturlig del af livet, mens andre så det som Guds straf.
Sørensen mener, at der er en direkte sammenhæng mellem religiøsitet og mental sundhed.
– Hvis du har en sundt billede af Gud og et sundt forhold til religion, så tackler du sygdom bedre, end hvis du oplever sygdom som et tegn på, at blive straffet eller forladt af Gud, siger Sørensen.

Vigtigt med netværk

I den sidste del af projektet har forskerne kigget nærmere på patienternes mentale sundhed.
– Åndeligt velvære er forbundet med mindre angst, depression og stress, siger Dr. John Salsman, der havde hovedansvaret for denne del af projektet.
Desuden skriver Salsman, at følelsen af ​​ikke at kunne få kontakt med Gud, førte til mere psykisk stress. Også oplevelsen af ​​ikke at have en tilknytning til et religiøst samfund havde en negativ effekt på patienternes mentale sundhed, viser undersøgelsen.
Det overrasker heller ikke Torgeir Sørensen.
– Det er almindeligt kendt, at det er vigtigt, også mentalt, at have et fungerende socialt netværk, når man er ramt af sygdom.
Troende mennesker har ofte et stort socialt netværk i kirken, hvor de kan komme til både at give og modtage hjælp under sygdom, siger han.

Omfattende materiale

Forskningsprojektet bygger på data fra 44.000 patienter. Ikke desto mindre ønsker forskerne yderligere undersøgelser over en længere periode.
Mens denne samling af undersøgelser fokuserer på, hvordan patienter kan have gavn af troen under en sygdom, har en lang række andre undersøgelser tidligere påvist, at bøn endda synes at have en helbredende virkning.
Dette bringer Udfordringen jævnligt konkrete eksempler på.