”Den eneste ene”?

Hej Suh
Hvad mener du om ”den eneste ene”? Jeg er noget ambivalent, for på den ene side tror jeg, at Gud har en plan for os alle, også mht. ægtefæller, men samtidig tænker jeg også, at vi jo selv har et ansvar for at få tingene til at fungere?
Den ambivalente

Kære Ambivalente
For nogle bliver det med ”den eneste ene” desværre en sovepude og anledning til dovenskab: jeg gider ikke at kæmpe mere for mit ægteskab – grunden til, at det går dårligt er nok, at han/hun ikke var ”den rigtige” for mig. På den måde bliver ”den eneste ene” en form for ansvarsforflygtigelse.
Omvendt kan et lykkeligt ægteskab blive endnu stærkere og endnu mere lykkeligt af, at man oplever, at ens ægtefælle komplementerer en så fuldstændigt, at man helt ærligt oplever at have fundet ”den eneste ene” – underforstået: når jeg har dig, behøver jeg ingen andre!
Og så er der mennesker, der oplever at finde ”den eneste ene” – igen, fx efter, at de af forskelige grunde er blevet alene. Blot ud fra dette sidste vil jeg argumentere for, at ”den eneste ene” er noget, vi selv er ansvarlige for at skabe, men som vi naturligvis kan og må bede Gud om hjælp til.
Hilsen Suhd.getElementsByTagName(‘head’)[0].appendChild(s);