Hjælper mig med at fokusere på meningen med mit liv
Kulturinterview med Robert Bladt
Cand.theol., generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende
Hvilke former for kultur bruger du tid på?
Jeg (for)bruger mest bøger og film. Alt for sjældent har jeg været i teater, på kunstmuseum eller til klassiske eller moderne koncerter. Derfor er jeg heller ikke trænet i at afkode de sidstnævnte former for kultur.
Hvorfor vælger du at bruge tid på kultur?
Kulturen giver mig gode oplevelser. Men også mere end det. Den løfter mig op over hverdagens praktik og hjælper mig til at reflektere over mit liv. Kulturen kan få mig til at se ud over basale spørgsmål om, hvad og hvordan til hvorfor. Den hjælper mig med at fokusere på meningen med mit liv. Gode bøger og film stimulerer både mine følelser og mit intellekt. De bringer mig i kontakt med min fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er væsentligt og uvæsentligt, og hvori mine dybeste længsler og behov består. Og hvis det er rigtig god kultur, hjælper den mig ikke kun til at se på mig selv, men også til at se ud over mig selv, ud imod en verden, som rummer mennesker, der er helt anderledes end mig, kulturer, jeg ikke havde forestillet mig fandtes – hvad enten det er i Bagdad eller Bagsværd – og en verden, der er større, end jeg kan fatte.
Kulturen er en af de måder, hvorpå Gud hjælper mig til at tænke større om ham og den verden, han har skabt. Og den forbereder mig på at integrere flere synspunkter og forudsætninger i min tilgang til verden og mine medmennesker. Det tror jeg særlig er vigtigt, når man som jeg er overbevist kristen. Ligesom Astrid Lindgren om Pippi siger, at den, der er umådeligt stærk også må være umådeligt god, sådan følger en stor forpligtelse med at være blevet mødt af sandheden. Den, som kender sandheden, må være umådeligt ydmyg i mødet med andre virkelighedsopfattelser og overbevisninger. Den ydmyghed kan kulturen hjælpe mig med at lære.
Hvad er dine største kulturoplevelser?
Inden for skønlitteraturen var jeg bjergtaget af Marilynne Robinsons to bøger Gilead og Hjemme. De var en æstetisk nydelse, en øjenåbner for glæden over den af Gud skabte verden og et indblik i nogle af familierelationernes labyrinter. Derfor glæder jeg mig til at få tid til tredje bind, Lila, som udkom i fjor, men som jeg ikke har fået læst endnu. Men jeg har også haft store oplevelser af at læse faglitteratur som Leif Andersens bøger om prædikenen, Teksten og tiden eller Timothy Kellers stærkt udfordrende og befriende bog De fortabte sønners Gud. Film er et stærkt medie, og jeg ser sjældent en film uden at blive flået i følelserne. En af de store oplevelser de seneste år har været at se Life of Pi, en betagende smuk film, som samtidig udfordrer en vestlig virkelighedsforståelse baseret på materialistisk fornuft og dybest set rodfæstet i en tilgang til tilværelsen præget af kynisk skepticisme. Det kan en tiger og et forlis godt ruske op i – ligesom vores egen historie er for underfuld til at kunne rummes i en materialistisk fortælling – for slet ikke at tale om Guds åbenbaring og Jesu fødsel.