På den anden side af muren

Omar er en intens, gribende thriller om forræderi og moral i de besatte områder i Palæstina.

Omar er en gribende skildring af ikke blot det psykologiske pres, en militær besættelse udsætter almindelige mennesker for, men også af de moralske konsekvenser, voldelig gengældelse mod ens undertrykkere resulterer i.

Omar ligner ved første øjekast enhver anden ung mand. Han arbejder, mødes med sine venner, og har et godt øje til den smukke Nadia. Men for at komme til Nadias hus må Omar passere den høje mur, som skærer igennem det besatte Palæstina; en handling, der kan få voldsomme konsekvenser, hvis de israelske soldater, der patruljerer området, fanger ham. For Omar er mere end blot en bager. Opflasket med et inderligt had til det israelske militær, der regulerer deres liv, har Omar og hans barndomsvenner, Amjad og Tarek, kastet sig ud i en farlig leg af terrorisme. Efter at deres angreb på et militært mål resulterer i en israelsk soldats død, bliver Omar arresteret og smidt i fængsel. Hans liv og hans fremtid med Nadia afhænger nu af, om han er villig til at forråde sine venner og udlevere Tarek – hjernen bag angrebet og Nadias bror – til det israelske militærpoliti.
Filmen Omar begynder med en ensom skikkelse, der forsøger at kravle over en mur; et øjeblik, der næsten ender i hans død, og som understreger de brutale omstændigheder, han lever under. Men på trods af dette fylder Omars daglige bekymringer og drømme for fremtiden lige så meget som de natlige terrorangreb. Dag-til-dag bekymringer kan synes i modstrid med Omars kyniske virkelighed, og med en mindre dygtig instruktør i førersædet kunne filmen være smuldret under sine egne diametrale modsætninger. Men Hany Abu-Assad gør et mesterligt job i at opretholde den samme tone. Ved at lægge den samme følelsesmæssige konsekvens for seeren på Omars og Nadias kærlighedshistorie som på de brutale torturscener, hvor Omar bliver afhørt i fængslet, lægges der samtidig vægt på mennesket snarere end på det politiske aspekt.
Filmens fokus ligger i det moralske hængedynd, der er den besatte Vestbred, men den er fortalt med en skarp, ubarmhjertig klarhed, der ikke serverer nogen let løsning. På samme måde som tv-serien Homeland sætter spørgsmålstegn ved vores sympatier og fordomme, skræller Omar det polemiske lag væk og fortæller om et menneske i stedet for udelukkende at politisere en allerede betændt situation.
Det er ikke en film for sarte nerver, men Omar, der blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film, er et dybdeborende drama om et moralsk dilemma i en konflikt, der synes uløselig, og er derfor et vigtigt blik på den anden side af muren.

Omar • 96 min.
Premiere: 20. august