Bagom et fodbold-eventyr

Richard Møller Nielsen - fint spillet af Ulrik Thomsen - har meget at spekulere på - i ”Sommeren ’92” (still fra filmen: SF Film / Christian Geisnæs).
Richard Møller Nielsen – fint spillet af Ulrik Thomsen – har meget at spekulere på – i ”Sommeren ’92” (still fra filmen: SF Film / Christian Geisnæs).

EM 92-eventyret kan nu genopleves på det store lærred – i filmen ”Sommeren ’92”.

Som en anmelder ganske rigtigt har skrevet, er filmen Sommeren ’92 en ny version af eventyret om både den grimme ælling og Klods-Hans – forenet i en og samme person: Richard Møller Nielsen.

Når man har set filmen, kan man stadig sidde tilbage med en stor undren. Hvad i alverden var det, der skete i juni 92, da Richard Møller Nielsen (Ricardo) og det danske fodboldlandshold mod alle odds gjorde det (i det mindste tilsyneladende) helt umulige og blev europamestre?
Filmen fortæller historien om træneren, der i første omgang blev vraget og dernæst gang på gang blev mindet om, at han ikke var god nok, en mand, der ikke bare mødte modgang, men åbenlys modstand (”Du er en bondeknold, og jeg kan ikke lide dig”, og ”Jeg har ingen respekt for dig” er et par af de udtalelser, han blev mødt med). Men allerede lige inden han blev vraget som landstræner, skulle Ricardo have sagt, at han kunne gøre det danske fodboldlandshold til europamestre i 92. Hvordan kunne han overhovedet tro det – og endda blive ved med at tro på det?
Det fremgår på ingen måde af filmen, at han kunne finde på at henvende sig til Gud, men det skulle være ganske vist, at han lige efter, at Danmark havde vundet finalen over verdensmestrene Tyskland, gik ind for sig selv og sendte en tak opefter. Den tro, han havde, var nok barnets tro og en tro hinsides al fornuft, men den bar ham igennem det hele – til sejr.
Vi ser så højdepunkterne fra kampene, hvor der klippes frem og tilbage mellem de autentiske kampe med de rigtige spillere i ’92 og de iscenesatte med skuespillere – og derimellem det, som Ricardo forsøger at få formidlet til sine spillere frem til det allersidste råd, han giver dem inden finalen: Nu har de på rygraden, hvordan han vil have dem til at spille; nu skal de ikke mere tænke på det, men spille frit og give alt, hvad de har, så skal de nok vinde. Og det gør de så. Fordi Ricardo endelig har fået indgivet spillerne sin tro på, at det umulige var muligt. I filmen er han en så dominerende skikkelse, at den burde have heddet Ricardo – Sommeren ’92.
Richard Møller Nielsen fik ikke den officielle anerkendelse fra den danske fodboldverden, han havde fortjent at få. Rulleteksterne efter filmen slutter med at oplyse om, at Richard Møller Nielsen ikke blev kåret til Årets fodboldtræner i Danmark i 1992. Til gengæld blev han kåret til Årets træner i Verden!
En seværdig film for alle – fodboldhadere måske undtaget.

Sommeren ’92 • 90 min. • Premiere: 27. august