Vocation Gospel holder afslutningskoncert i København

Gospelkoret Vocation Gospel, der blev startet i 1981 som en del af Nansensgades Lutherske Missionshus, lukker efter 34 år med en afslutningskoncert den 25. september i Fredens Kirke.
Det nu snart tidligere Vocation Gospel kor holder til i København, og har gennem sit virke arbejdet for livsglæde gennem gospelmusikken. Billetter til afslutningskoncerten kan købes på: https://billetto.dk/tak-for-sangen, oplyser bestyrelsesformand Kristine Martinussen.
Man kan se en forsmag på afslutningskoncerten på youtube, hvor gospelballaden ”See all the beauty” ligger. En sang skrevet af Birthe Paulsen med Annie Paulsen som forsanger.