Evigt aktuelt emne

Da den senere Aarhusprofessor i teologi, Johannes Sløk, første gang fik udgivet denne bog, var året 1959, og spørgsmålet om hvorvidt den kristne moral fandtes – og i givet fald hvad den gik ud på – var et meget aktuelt emne.

Man stod på bagkanten af det forsømte forår og kiggede frem imod de glade tressere, hvor moralen – efter nogles mening – var i frit fald. Som i tidligere tider vendte store dele af befolkningens opmærksomhed sig mod værdier, etik og moral, som måtte kunne udledes fra kristendommens tradition og kildegrundlag.
Moral er fortsat et emne, som må interessere de fleste tænkende mennesker, for uden et nogenlunde veletableret moralbegreb, som accepteres og udleves af flertallet, har et samfund store problemer. Der er dem, der vil sige, at det er situationen i Danmark, men det skal denne anmeldelse ikke forholde sig til. Derimod må jeg antage, at læseren og jeg deler den opfattelse, at det er væsentligt at kende kristen moral – hvis den findes – fordi den i givet fald har stor betydning for vores livsførelse.

Den kristne tradition er lang og sammensat

For at forstå Sløk må man starte med hans syn på Bibelen. Han antager det som et historisk faktum, at evangelierne ikke bare er skrevet længe efter at begivenhederne foregik, men også er bearbejdninger af disse begivenheder, udsagn og teologi, således at de først og fremmest fortæller noget om menighedens situation under forfølgelse i fremmede kulturer. Dette er af overordentlig stor betydning, fordi Sløk herefter mener at kunne sortere i disse hændelser og ”Jesus ord”, således at hovedparten må tilskrives menighedens teologiske efterrationaliseringer, fantasi og mytedannelse.
Når Sløk når til denne konklusion, er det efter en længere udredning af henholdsvis den jødiske og senere den græske forståelse af skabelse/ tildannelse og af livets mål som lydighed mod Gud/ den højere mening bag alting. Dette studie er på mange måder interessant, fordi der vitterligt er konsekvenser ift., hvad man som menneske står til regnskab for og dermed moralens bagkant. Samtidig bliver det brugt til at problematisere Bibelen, som slet og ret bliver et sammensat skrift, præget af en række forskellige kulturer og med store indbyrdes modsætninger. Således når Sløk frem til, at hans forsøg går på at lede efter spor af den originale Jesusforkyndelse ”igennem det slør af tildigtninger og fordrejninger, i hvilket beretningerne om han fremtræder.” (s. 54)

Arrogance og tomhed

Jeg finder denne tilgang til Bibelen arrogant, fordi Sløk på 2000 års afstand af begivenhederne mener at kunne holde rede på ”tildigtning” overfor ægte Jesusudsagn. Det er endvidere meget påfaldende, at alle de udtalelser og hændelser (mirakler og overnaturlige), som ikke passer ind i Sløks teologi, tilskrives menigheden (både den tidlige og den senere) og dermed afskrives ift. den egentlige kristendoms morallære. Med al respekt for det udmærkede arbejde Sløk har præsteret ved at belyse forskellen mellem farisærenes loviske moralopfattelse og Jesu radikale fokus på relationen til Gud og næsten, så ender bogen i noget nær tomhed.
På 220 sider har Sløk arbejdet sig frem imod den antagelse, som han hele tiden har haft, at det er tom snak at tale om kristen moral. Med stor behændighed har han udelukket de udsagn, som alligevel virker moralske, og bekræftet et sekulariseret samfund i, at det kun er småborgerlige dyder og i virkeligheden i modstrid med Jesu’ originale forkyndelse at ville udlede et moralbegreb af kristendommen. Men det er om noget et røgslør og savner ægte sandhedssøgen. Bogen er som sådan et godt udtryk for menneskelig kløgt uden nogen form for ledelse af Helligånden: det ender i tomhed!

Johannes Sløk:
Kristen Moral
Før og Nu
Hans Reitzels Forlag
220 sider • 250 kr.