Guds løfter gælder også i de sidste tider

Hvad sker der i Europa, og hvad overleverer vi af budskab til vores børn og trosfæller om de sidste tider? spørger ugens kronikør.

Det undrer mig, at så mange bibelforkyndere tolker Åbenbaringsbogen og de sidste tider, som om de kristne skulle undslippe de alvorligste og sidste prøvelser, der er beskrevet.

Mange mener, at vi hentes hjem af Kristus før de sidste vredes-begivenheder kommer over jorden. Jeg finder ikke noget sted i Bibelen overhovedet, der efter min opfattelse bekræfter, at Jesus skulle komme to gange: Først for at hente sine børn hjem og efterfølgende komme igen og nedkæmpe djævelen og den hær, han har fået mobiliseret.
Jeg er samtidig af den overbevisning, at hvis Jesu genkomst i de sidste tider var af to gange, ville en sådan vigtig detalje være beskrevet præcist. Jeg forholder mig altid kritisk til menneskers fortolkninger af fx de sidste tider, som jeg ved ofte bygger på spekulationer. Dermed ikke sagt, at der er noget forkert i at spekulere og udlægge ens opfattelse af Åbenbaringsbogen.
Det har vi så sandelig brug for som kristne, men jeg vil opfordre kristne til selv at studere den, spekulere, og så mødes med andre kristne og drøfte denne spændende bog. Vi skal huske, at Åbenbaringsbogen er skrevet til de syv menigheder, der bestod af helt almindelige mennesker ligesom os i dag.
At studere Åbenbaringen er til velsignelse og vil give udbytte for alle og anledning til mange spændende samtaler med andre i kristne fællesskaber.
Åbenbaringen giver også et billede af, hvilke af de syv menigheder vores egen menighed ligner mest, eller hvilken kombination af kendetegn fra flere af menighederne, vi kan genkende ved os selv.
Jeg ville ønske, at flere brugte Åbenbaringen, da det jo er Jesus, der er forfatter til budskabet, og dette budskab derfor må gælde alle menigheder i hele verden til alle tider.

Forfølgelse af de kristne

Ifølge Åbenbaringen bliver der før verdens ende en enorm forfølgelse af de kristne. Den advarer de kristne menigheder om at vågne op og rette ind efter de påbud, Jesus sender, før det er for sent. Jesus giver menighederne et ultimatum og beskriver endda konsekvenserne af, hvad der vil ske, hvis vi ikke retter os efter dem og omvender os. Jesus viser os, at han kender alt til vores gerninger i menigheden. Det er ikke vores visioner, strategier om vækst og anerkendelse i samfundet, men derimod vores gerninger og arbejde i menigheden og den indbyrdes kærlighed, der betyder noget for Jesus. Åbenbaringen viser os, at menighederne er hans største bekymring. Synet, Johannes får af Jesus, beskriver nemlig Jesus mellem lysestagerne, der er et billede på menighederne, og stjernerne, han holder i sin højre hånd, der symboliserer menighedens engel.

Alt er i Guds hånd

Endvidere er Åbenbaringen en advarsel til de kristne om ikke at give op og give efter i den åndelige kamp, men overvinde og udholde de prøvelser, vi skal igennem for at blive frelst.
Når jeg tænker på det, glæder det mig, at Jesus har lovet, at vi ikke bliver udsat for prøvelser, vi ikke kan overvinde, og at Jesus altid holder sit ord. Endvidere lader Åbenbaringen os vide, at alt er i Gud faders hånd og fuldstændig under hans kontrol.
Bogen siger ikke noget om, at Jesus henter os hjem før prøvelserne, som beskrives som forfølgelser, frihedsberøvelse og endda lidelser med døden til følge for nogle.

Iflg. Rom 1:18 er Guds vrede allerede over jorden og har været det siden syndefaldet. Vi kristne kan derfor ikke sige os fri for konsekvenserne af Guds vrede over ugudelighed i vores samfund. Fx. advarer Jesus de kristne om at opholde sig i Babylon, da undergangen vil ramme alle dem, der er i den. Åbenbaringen, kap. 18:4:
”Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.”
Babylon omtales som ’hende’ og afsløres som værende centrum for Antikrist og beskrives som et verdensomspændende handelscentrum med en overvældende magt, der undertrykker de kristne, forfølger dem og myrder dem, der holder fast ved troen og bekender sig til Jesus.

Hvad forbereder vi vores børn på?

Når jeg læser Åbenbaringsbogen, bliver jeg overbevist om, at vi kristne ikke skal møde Jesus i skyen før ved verdens ende, og det er det budskab, jeg viderebringer til mine børn og trosfæller, når muligheden byder sig. Det vil da glæde mig, hvis jeg tager fejl, men jeg tvivler. Derimod tror jeg, at dem, der udlægger Skriften, som om Jesus kommer og henter de kristne hjem før forfølgelserne for alvor tager til, vil blive enormt skuffede og frustrerede og måske endda miste håbet, hvis det viser sig ikke at holde.

Et glimt af forfølgelse

For nogle uger siden var min kone og jeg på ferie i Tyrkiet i Alanya, hvor vi ofte rejser til. Vi er kommet i Alanya de seneste 6 år og har flere venner, der har turistbutikker i basaren i Alanya. Vores venner er tyrkere, men af kurdisk afstamning, og vi er efterhånden blevet rigtig gode venner med særligt en familie.

Tirsdag d. 8. september besøgte vi familien i Alanya samtidig med, at der var uroligheder i byen. Mange tyrkere demonstrerede på gaden i centrum og ville brænde de kurdisk ejede butikker af. Kurderne var naturligvis advaret, men kunne kun se magtesløse til og forsøge at være anonyme på gaden for ikke at blive udsat for vold.
Årsagen til angrebet var de 16 tyrkiske politibetjente, som var blevet dræbt af PKK i en terroraktion en uge tidligere.
Vi befandt os på gaden i centrum, da vi pludselig kunne fornemme tåregas og se, hvordan kampklædt politi stod og så til, mens en mindre flok uromagere gik i samlet flok og satte ild til flere steder. Demonstranterne kunne uden problemer gøre det, de var kommet for – nemlig at skade de kurdisk ejede butikker.
Vores kurdiske venner i Alanya er fanget i denne alvorlige situation, der mindede os om at være kristen i et samfund, der ikke bryder sig om én. Aftenens skader blev opgjort til, at 13 steder, heriblandt butikker, restauranter og et partikontor total udbrændte, og vi var vidne til, at en fra familien mistede sin restaurant i flammerne.

Uden Jesus – intet håb

Jeg har aldrig oplevet vores venner så triste og kede af det. De har ikke noget håb, da konflikten altid vil ligge som en tikkende bombe og være årsag til, at flere af dem kan risikere at miste alt uden at vide, hvornår det sker. Da jeg tænkte på, at det kunne være mig selv eller mine børn som kristne, løb det mig koldt ned af ryggen, og en enorm frygt fyldte mig. Snart blev frygten dog overvundet af håb og glæde ved det håb, som Jesus giver os, når vi bekender os til ham.

En sidste chance

I Åbenbaringen bryder Jesus det syvende segl i kap. 8, og dette strækker sig helt frem til og med kap. 18. Det udløser stilhed i himlen hen omkring en halv time. Dette er det sidste ”wake up call” til alle mennesker på jorden, der stadig ikke vil underkaste sig Gud som Skaberen.
Himlen er stille i forundring over dette, da seglet er det sidste og afgørende, men Johannes ser at menneskerne fortsætter med at være ulydige, dyrke afguder og forbande Gud.
Samtidig ser Johannes også, at menigheden bliver svagere og svagere, mens den falske profet og dennes kirke vokser, får enorm indflydelse og leder mennesker vild. Alt dette er det sidste i verdenshistoriens gang før Jesu endelige genkomst.
Når vi har så svært ved at forstå og acceptere, hvorfor Gud tillader alt dette, tror jeg, det skyldes, at vi grundet syndefaldet har arvet et oprørsk og trodsigt sind, og alt i os står Gud og hans orden imod. Vi er i vores del af verden vant til, at vi nok klarer det alligevel, og vi glemmer, at alt i vore liv afhænger af Skaberen. Vi må og skal underordne os Skaberen, da han alene er Gud og gør, hvad han vil. Han er hellig, almægtig, troværdig og evig, men han er også den, der ofrede sin eneste søn for at frelse os fra evig fortabelse.

Midt i de trængsler, der venter verden før Jesu genkomst, kan vi dog trøste os med, at Jesus sidste udsagn til sine disciple var: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
Det gælder også for os, som ved troen tilhører ham, og så helt til verdens ende!