Vi må leve med god samvittighed

Bodil Lanting
Bodil Lanting

I denne uges avis har vi tilgivelse som tema. Vrede og bitterhed kan skabe tragedier, som det netop er sket i Oregon. Mangel på tilgivelse kan gøre folk syge, forklarer lægen Colbert i ugens undervisning. Men Guds tilgivelse sætter en positiv lavine i gang, som også kan føre til helbredelse. Det oplevede bl.a. en forretningsmand, der tilgav lægesjusk.

Bibelen lærer os også, at vrede og bitterhed kan hindre vores bøn. Det er noget, som bedrøver Guds Hellige Ånd. Vi beder derfor bønnen ’Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere’.
Men netop denne bøn i Fadervor falder mange svært. Vil Gud ikke tilgive os, hvis vi ikke er i stand til at tilgive andre? Og hvis min evne til at tilgive er mangelfuld, hvor står jeg så i forholdet til Gud?

En bøn som giver trøst. Overraskende nok talte Martin Luther om denne bøn som noget, der skal give os trøst. Den minder os nemlig hele tiden om, at vi har brug for Guds tilgivelse, og det holder os ydmyge. Men Gud tilgiver os ikke, fordi vi tilgiver andre. Han tilgiver os af ren nåde.
Samtidig vil vores kamp for at tilgive andre hele tiden minde os om det evangelium, som gør os glade og giver os en god samvittighed. Og det er der, det hele starter.

Men hvad så, hvis den, jeg ikke kan tilgive, er mig selv? Måske nyder du ikke livet, fordi du føler dig uværdig. En eller flere synder fra fortiden får dig til at føle, at du må sone din skyld ved at straffe dig selv.
Nogle prøver at bedøve samvittigheden gennem misbrug af fx stoffer, alkohol, arbejde eller mad i alt for store mængder.
Følelsen af at være uværdig kan hæmme livet med Gud. Og usikkerhed på om Gud nu også kan tilgive sådan en som mig, kan få mig til altid at forvente det værste og gå glip af den kærlighed, glæde og fred, som Gud længes efter at give os.

Ser du fjendens angreb bag disse tanker? For det er det, det er. Jesus har sonet vore synder en gang for alle. Derfor skal vi ikke bære rundt på dem.

Historien om den gamle Ane med sækken på ryggen bliver fortalt med små variationer mange steder i verden: Det handler om den gamle kvinde, som gladeligt tog imod tilbuddet om kørelejlighed i en hestevogn. Men hun beholdt sin tunge sæk på ryggen. For ellers ville det blive alt for hårdt for hesten, mente hun.

Men vi ved jo bedre. Det gør ikke den ringeste forskel for nogen, om hun sætter sækken fra sig. Den eneste, der tager skade, er hende selv.

Derfor, kære Ane (eller hvad du nu hedder): Tag imod invitationen til at komme op i Kongens vogn. Sæt din tunge, usunde sæk fra dig, læn dig tilbage og nyd turen. Træk vejret dybt i den kærlige atmosfære. Kusken sørger for dig, og han har helt styr på tingene.
Så vil du måske på et tidspunkt opdage, at den usunde sæk er blevet udskiftet med en, der er helt anderledes. Nu er der ingen sæk med vrede, bitterhed, selvhad og bekymringer, men en, der er fyldt med kærlighed, glæde, fred, tålmodighed og hjælpsomhed.
For bare at nævne nogle af dem.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Læs om ugens tema bl.a. (prædikenen), (brevkassen), (undervisning), (interview) og (undervisning).