Gå videre – med Guds tilgivelse

Af Jens Henrik Kristiansen Sognepræst i Vamdrup  og Hjarup Kirker
Af Jens Henrik Kristiansen
Sognepræst i Vamdrup
og Hjarup Kirker

Aldrig har vi set noget lignende! Sådan slutter dagens fortælling. Det er bestemt heller ikke begivenheder, der hører en normal hverdag til, vi hører om.

Fire stærke mænd slæber en lam mand op på et fladt tag. De laver hul i taget og hejser ham ned lige på det sted, hvor Jesus var!
Vi er i byen Kapernaum på den nordlige bred af Genesaret sø. Her boede en mand, der havde været lam, sandsynligvis i mange år og måske helt fra barndommen af. Han havde ingen Mini Crosser, så hvis han skulle nogen steder, måtte han bæres. Heldigvis havde han gode venner, der gerne ville hjælpe.

En enestående chance

Den lamme mand havde hørt, at Jesus var i byen. Nu var det hans livs chance for at møde ham, der kunne gøre ham rask. Vi ved ikke, hvem der fik idéen til at bære ham hen til huset, hvor Jesus var på besøg. Men vennerne slæbte ham afsted, og da de kom hen til huset, var der allerede så mange mennesker ved huset, at de stod i kø ved døren. Der var ingen, der gjorde tegn til at ville flytte sig, så de kunne komme ind i huset med manden på båren. En af vennerne fik den vanvittige idé at bære den lamme mand op ad husets udvendige trappe og helt op på husets tag. Her begyndte de at lave et hul i det flade tag, så de kunne hejse båren med den lamme mand ned på det sted, hvor Jesus var.
Pludselig begynder det at støve med kviste, grene, ler og mørtel, da der langsomt begyndte at blive et hul i taget. Folk kiggede måbende til, og da hullet var stort nok, hejsede de den lamme mand ned på det sted, hvor Jesus stod. Der blev helt stille. Folk holdt vejret i spænding. Hvad ville Jesus nu sige til det? Ville han skælde dem ud og bede dem om at reparere taget med det samme?

Kan man se tro?

Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme mand: ”Dine synder tilgives dig.”
Det er mærkeligt at sige sådan, for tro er normalt ikke noget vi kan se hos andre. Jesus så altså vennernes tro. Hvad var det, Jesus kunne se? Han så fire mænd, der hjalp den lamme mand op på båren, bar ham hen til huset, og da de ikke kunne komme ind, fordi folk stod tæt pakket udenfor, valgte de uden tøven at bære ham op på taget og lave et hul i taget, så den lamme mand alligevel kunne møde Jesus.

Der kan være perioder i vores liv, hvor vi har brug for andre kristnes tro og hjælp til påny at møde Jesus.
Der kan være perioder i vores liv, hvor vi har brug for andre kristnes tro og hjælp til påny at møde Jesus.
Brug for andres tro

I perioder kan jeg have det sådan, at jeg har brug andre mennesker – familie, venner eller andre, som kan hjælpe mig hen til Jesus – som kan hjælpe mig med at tro. Jeg magter det ikke selv. Min tro er svag og fyldt at tvivl. Jeg er syg og kæmper med masser af trælse og negative tanker, og får bare mere og mere medlidenhed med mig selv. I stedet for lade mig sejle min egen sø og selv kæmpe med alle mine problemer, så har jeg brug for, at der kommer nogen hen til mig, hanker op i mig og sørger for, at jeg kommer der, hvor jeg møder Jesus. Så jeg igen kan blive fyldt med tro, håb og glæde. Tro er på en gang noget meget personligt, som jeg må vælge. Jeg kan ikke i længden leve på andres tro. Fortællingen om den lamme mand viser os, at tro også er at bære hinanden og at bære med på hinandens liv.
I det kristne fællesskab kan troen få næring til at leve, vokse og udvikle sig. Tro er ikke kun mit eget soloprojekt. Det er først og sidst noget, jeg bliver båret ind i. Det gør jeg, når livet begynder, og når det slutter igen. Ved livets yderpunkter har jeg brug for at nogen, der bærer mig. Men også inden imellem de to yderpunkter.
Når jeg får den hjælp, som gode venner og et godt kristent fællesskab kan give mig, bliver jeg taget imod som den, jeg er, med de udfordringer og svagheder, med den tvivl og den tro, som jeg kæmper med. Herfra må jeg rejse mig og gå videre – med Guds tilgivelse.

Søndagens tekst: Mark. 2:1-12

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus viser sin magt til at tilgive synder
1Nogle dage senere kom Jesus igen til Kapernaum, og det blev hurtigt kendt over hele byen, at han var ankommet. 2Det varede ikke længe, før der kom så mange mennesker til det hus, hvor han var, at folk stod langt ud på gaden for om muligt at høre, hvad han havde at sige.
3Fire mænd kom gående derhen med en lam mand på en båre. 4Da de ikke kunne komme ind til Jesus på grund af mængden af mennesker, gik de op ad trappen til husets flade tag. De fjernede et stykke af taget og firede så båren med den syge mand ned lige foran ham. 5Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: »Min ven, dine synder er dig tilgivet!«
6Nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte ved sig selv: 7»Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.«
8Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: »Hvorfor tænker I sådan? 9Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‘Dine synder er tilgivet,’ eller: ‘Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’? 10Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder.« 11Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: »Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!«
12Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. »Vi har aldrig set noget lignende!« udbrød de begejstret.