Høsttid – og såtid

Mejetærskere, der kører på marken og høster kornet ind i solskinstimer i august – og som fortsætter langt ud på aftenen og måske natten, indtil duggen falder. Hvor kan jeg godt lide den lyd – og duften af korn og strå – uhm.

Hvilken herlig tid, når afgrøden kommer i hus, og høsten bliver gjort op.

Fantastisk at kornet dør, gror op og bliver til stor afgrøde.
En sår – en anden høster…
Nu vendes jorden og bliver igen gjort parat til at så i.

Æbletræet blomstrer, bierne bestøver, der kommer små æbler, træet hiver vandet op af jorden til æblerne, solen skinner og giver æblerne røde kinder. Imens ser jeg på, nyder blomsterne, regnen, solen og væksten.
– Hvad gør jeg – forhåbentlig nyder jeg at høste æblerne og spise dem eller deler ud af dem.

Nogle sår, andre høster – men væksten kan vi kun hjælpe til med, vi kan ikke give den, eller sørge for den, men vi kan sørge for betingelserne for det. Skåne for stormvind (når den ikke er for stor for os) vande ved tørke (hvis der er noget at vande med) og bede til, at solen vil skinne lidt ind i mellem:)

Miraklerne hvert år – hvert liv, der bliver til, kan vi ikke skabe – det kan kun Gud. Vi må blot nyde at se livet, leve livet og skåne livet, der er blevet til, efter de muligheder vi har.

Gid jeg kunne gøre noget mere, når de mennesker, jeg har kær, har en krop, som pludselig ikke kan mere.
– Men også der er det kun Gud, der kan gøre miraklerne.