Ortodokse går under vandet…

s20_undervandskirkeVerdens første undervandskirke bliver nu bygget af dykkere ud for Krim ved Sortehavet.

Dykkere er nu begyndt at konstuere en ortodoks kirke 20 meter under havet ud for Krim.

Præst og abbed i den russiske ortodokse kirke Archimandrite Tikhon har godkendt projektet, som han håber vil blive en turistattraktion. Tikhon er selv en ivrig dykker, og han har engageret hjælp fra dykkerklubben ’Mother of the Beaver’ samt motercykelklubben ’Night Wolves’ i projektet.
Kirken skal bygges 100 meter fra kysten Cape Fiolent nær Sevastopol på den sydlige del af Krimhalvøen. Man har allerede som første del af byggeprojektet rejst et tre meter højt kors med et anker under bølgerne.

Minder fra Krim-krigen

Dykkerne har planer om at installere et bord og massive beton-lysestager før dykkersæsonen er slut for i år.
– Inden i kirken vil der være billeder, ikoner – alt hvad man finder i en kirke, siger Tikhon.
Ifølge Christian Today regner Tikhon med, at kirken vil indeholde relikvier fra Krim-krigen, som især er kendt for Den Lette Brigades angreb.
Kirken skal opkaldes efter Sankt Nikolas, som er sømændenes skytshelgen.