Otte mænd i retten for at plyndre tyske kirker til støtte for IS
En retssag er startet i Køln mod en gruppe mænd, som ifølge Christian Today har stjålet kirkesølv og inventar fra skoler til en værdi af 19.000 Euro. Tyvekosterne er sendt til IS i Syrien.
De otte mænd er anklaget for at have stjålet værdier fra kirker og skoler i Køln og Siegen mellem 2011 og 2014.
Mændene har stjålet indsamlede midler, kirkebøsser, kors, alterkalke og andre værdigestande, som var indviet til gudstjenestebrug, oplyser chefanklager Nadja Gudermann. Den samme gruppe, som ledes af en marokkaner, anklages for at have stjålet penge, bærbare computere og kontokort fra skoler i området.