Warum doch?
Ole Sørensen, Elmevej 10, 6880 Tarm
Dette spørgsmål var overskriften på ’Bagsmækken’, skrevet af Henri Nissen (Udf. uge 41, -15). Spørgsmålet, som HN efterlyser svar på, drejer sig bl.a. om, hvorfor lovsangsmusik, som han oplevede i en moderne kirke, skal være øredøvende og høj, så det gør folk til tilskuere af det, som foregår oppe på podiet.
Der er givetvis mange svar på ovenstående. I mine øjne, så har det i høj grad at gøre med selve evangeliet, og der findes jo som bekendt mere end ét evangelium. Hvis kirken finder på at tage ved lære af verden ved at spille moderne musik med mange decibel uden at gå på kompromis med budskabet, hvad er så problemet, når musikken og dens decibel er god reklame for et godt tilbud – altså evigt liv?
Problemet i mine øjne er, at vi som kirke har forvandlet evangeliet fra at være en gave til at være et tilbud. Et ’tilbudsevangelium’, hvor evigt liv er op til vort eget selvstændige valg og beslutning, det er noget vi kan forstå og rumme i vor forstand. Og så træder det ingen folk over tæerne.
Da Eva i sin tid stod dér i Edens have sammen med sin mand, Adam, så var det selvsagt ikke en følge af Evas eget valg, men en følge af Guds vilje og skaberværk. Ligesom Eva blev skabt af Adam, sådan bliver de sande troende (’den nye Eva’) skabt af ’den anden Adam’ (Kristus). Ef. 2: ’Thi af nåden er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven … hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus …’. Dermed skyldes frelsen – som er en gave og ikke et tilbud – Gud og Gud alene!
Vi, som er protestanter, lovpriser reformationen for 498 år siden. Reformationens lære var bl.a. dette: ’Af nåde alene’. Når denne lære om to år skal fejres, hvordan vil vi protestanter med vort ’tilbudsevangelium’ så bære os ad med det, når vi ikke længere tror på … ’Af nåde alene’ …?
