Kristendoms- forfølgelse har mange ansigter
Den anglikanske kirke, Church of England, som også er den britiske statskirke, må ikke bringe en julehilsen på Storbritanniens største biografkæders lærreder. Den varer omkring et minut og skulle vises op mod jul som en forfilm til den nye Star Wars film, som har premiere d.18 december. De forskellige medvirkende er helt almindelige mennesker, som flygtninge, en sørgende søn, vægtløftere i et fitnesscenter, et gospelkor samt ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, der alle beder eller synger fadervor.
Opfordring til bøn i form af en julehilsen er der nu blevet sat en stopper for. Den kan virke krænkende på biografgængerne, lyder argumentet fra de store biografkæder. Det kommer som et chok for den anglikanske kirke, da julehilsenen ellers er blevet godkendt af Cinema Advertising Association og klassificeret som en film, der er tilladt for alle aldersklasser.
Kirken overvejer nu at lægge sag an og kalder biografernes beslutning om ikke at vise filmen for religiøs diskrimination. Ærkebiskop Justin Welby har udtalt, at han synes det er besynderligt, at biograferne finder det upassende at vise en reklamefilm om bøn i ugen op til jul, hvor Jesu fødsel fejres. Millioner af mennesker verden over beder denne bøn dagligt. De vil bliver forbavset over og kede af biografernes beslutning – ikke mindst i lyset af terroristangrebene i Paris, hvor mange fandt trøst i bøn, lyder det fra ærkebiskoppen.
Kirken frygter også, at beslutningen om ikke at vise reklamen for bøn er den politiske korrektheds måde at marginalisere kirken på, og at det vil true ytringsfriheden.
Man kan med rette spørge, hvem det egentligt skulle krænke op mod jul at vise en række mennesker, som beder fadervor, på et biograflærred? Som ærkebiskoppen bemærkede, er der jo millioner af mennesker, der gør det hver dag.
Den amerikanske tv-kanal ABC viste for nylig en episode af tv-serien ”Scandal”, hvor hovedpersonen får en abort, mens et gospelkor synger Silent Night (Glade jul) i baggrunden. Denne scene var der ingen, der greb ind overfor som krænkende overfor kristne.
Logikken omkring religion i det offentlige bliver mere og mere ulogisk. Kristne budskaber kategoriseres som krænkende overfor anderledes troende. Politikere understreger i forbindelse med islamisme og terror, at vi ikke er i krig mod islam. At mene sådan er en krænkelse overfor islam. Når kristne dræbes af islamisterne, er der tavshed. Ateisterne vil have det offentlige rum renset for religiøse symboler, men af frygt for at blive opfattet som islamofober accepteres særregler for muslimer ofte. Forvirret? Et mønster tegner sig dog: det er kristendommen, som taber hver gang, Kristendomsforfølgelse har mange ansigter.
