Da Rørth mødte Jesus
Ernst Jessen
Torvegade 19
6800 Varde
”Jeg mødte Jesus i en katolsk kirke i Sydspanien, og nu lyser jeg, og der kommer elektriske stråler ud af mine fingerspidser”.
Disse ord af journalist Charlotte Rørth er blevet til bestselleren ”Jeg mødte Jesus”, netop trykt i 6. oplag. Før ”mødet” var forfatteren total kirkefremmed, og derfor søgte hun forklaring i kirken, da hun kom hjem. Men hvad siger en præst lige i den situation? – Den skeptiske journalist fik fortalt om både ortodoks bøn, aura og buddhisme.
Michael Lerche Nygaard, præst i Kristkirken, Kolding, har læst bogen og advarer mod den i denne avis. Udfordringens læsere har også debatteret den skarpt, så spørgsmålet er: Skal kirken afvise en bogsucces, der udtrykker den halve befolknings new age-religiøsitet, men også kunne være den vækkelse, kristne så ofte beder om?
Min holdning er, at kirken tager udfordringen, fordi vi lever i en slags Ny Pinse med mange undere, og at Charlotte Rørths erfaring er et under til Danmark. At hun føres til det nyreligiøse vækstcenter i Nr. Snede skyldes kirkens usikkerhed, men det er betryggende, at Rørth oplever ”dundrende hovedpine” ved fremmede meditationsteknikker, og ro ved at bede: – Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig. Fjernes virvaret af nyreligiøsitet, står nogle gode tegn tilbage, nemlig kærligheden til Jesus, den lysende aura, som malere altid har sat over en helgens hoved, og mysteriet med kraften i fingrene.
Til Charlotte Rørth siger Jesus: – Jeg stoler på dig. En sætning, Lerche Nygaard finder mærkelig og mener, burde have lydt: – Du skal stole på Mig. Men det er kun sandt, hvis synet var privat. Er synet offentligt, er ordene rammende, nemlig missionsbefalingen: – Gå ud i alverden … Jeg stoler på dig!
Og synet ER offentligt, fordi det fysisk kunne ses på Charlottes person. Men hvad er så budskabet?
Jeg tror, det fortæller om Jesu genkomst. Personligt tror jeg ikke, Jesus kommer og bosætter sig i en 5-værelses penthouse lejlighed med vaskemaskine og tørretumbler på toppen af tempelbjerget i Jerusalem. Det håber jeg ikke, for Jesu bolig er i vore hjerter. Dér kender vi ham intimt i tro. I Åbenbaringsbogen er Jesus et forfærdeligt blændende syn, og sådan ønsker vi ham ikke i det daglige. Men i bogen ”Jeg mødte Jesus” vises han som både himmelsk og jordisk, og som skaber af en kærlighed, som kun Højsangen i Bibelen kan beskrive. Vi vil gløde af kærlighed som Sulamit, der altid har sin elskedes selskab.
Det kunne ligne Guds lavpraktiske tilbøjelighed at vælge en journalist fra Rold til at fortælle om genkomsten og udgive det på landets mest kirkefremmede forlag: Informations. Så læs hellere bogen, eller gør det én gang til. Måske vi alle oplever, hvad Charlotte Rørth har oplevet!
(Forkortet, red.)
