Det gode liv uden evigheden?

Prøv at forestille dig, at det ikke betyder noget, hvordan du lever dit liv, i forhold til, om du får det evige liv. Jeg siger ikke, at det er sådan, men prøv et kort øjeblik, at forestille dig, at det er sådan.

Mit spørgsmål er: Ville du leve på en anden måde, hvis dine handlinger ikke havde konsekvenser for, hvor du tilbragte evigheden?

Jeg sad og snakkede med en ven om det en dag. Desværre er der mange af os kristne, som ville svare ”ja” til det spørgsmål. ”Hvis evigheden er sikret, hvorfor så anstrenge sig? Hvorfor donere penge til velgørenhed? Hvorfor ikke gå i seng med flere partnere? Hvorfor leve efter en moral?” Kort sagt: Vi ville synde mere.
Og de åndelige discipliner som tilgivelse, faste, ydmyghed, tålmodighed, bøn osv. ville vi nok heller ikke gøre mere…for hvorfor?

Men her er problemet. For hvis du tænker sådan, så betyder det, at du først og fremmest ser Guds bud og vejledninger som begrænsninger, eller måske endda straffe, frem for velsignelser. Og du glemmer, at Gud også ønsker dig det bedst mulige liv før evigheden! Hvis du virkelig tror på, at Gud er god, så burde truslen om Helvede /evigheden ikke få dig til at forandre den måde, du lever på…eller?

Det handler om tillid. Har du virkelig tillid til, at Gud har den bedste ”brugsansvisning” til livet før døden? Mon ikke Jesu bud faktisk er til for at velsigne dig?

Du er frelst af nåde, så dine gode gerninger gør alligevel ikke nogen forskel i forhold til evigheden. Det gør din tro på Jesus. Så når Jesus og de første disciple i Bibelen, formaner dig til at leve et helligt liv, så er det simpelthen fordi, det er det bedste for dig. Det er ikke for at begrænse dig. Det er livskvalitet! Spørgsmålet er bare, om du tør stole på det?