Et ægteskab i dyb krise

45 års bryllupsdagen nærmer sig, og den skal fejres en lørdag. Men mandagen før får manden et brev, hvori det oplyses, at en kvinde, der engang var hans kæreste, er fundet død i en gletsjer i Alperne. Den rystende oplysning bringer i ugens løb Kates og Geoffs ægteskab ud i en dyb krise.

For det viser sig som dagene går, at den gamle kæreste spøger i deres barnløse ægteskab – og at det netop skyldes, at det er barnløst, For Geoff holder på en hemmelighed, som Kate på egen hånd finder frem om torsdagen – en afsløring der for alvor giver næring til hendes jalousi på en død kvinde og hendes egen ”utilstrækkelighedsfølelse”.
Kate viser til at begynde med en betænkeligt forsigtig interesse for denne kæreste, som Geoff omtaler som ”min Katya”, og for hvem han var ”nærmeste familie”.
Tirsdag aften mindes de dengang, de mødtes første gang – det var efter Katyas død – og det letter for et øjeblik stemningen mellem dem. De danser, og Geoff inviterer Kate med ovenpå. Jeg når lige at glæde mig over, at soveværelsesdøren for en gangs skyld bliver lukket for ”næsen” af kameraet. Men ak, der er også et kamera ved siden af sengen, og vi slipper ikke for at se dem ”i aktion”. Det er dog så som så med aktionen, og det bliver bestemt ingen succesoplevelse for dem. Så mon ikke scenen er taget med for at vise, at også den mest intime del af det ægteskabelige samliv kan være et problem, måske især for manden (Geoff). Og lægge op til spørgsmålet om, hvad kvinden (Kate) kan føle, når det mislykkes?
Forholdet mellem dem når et foreløbigt lavpunkt, da Kate onsdag aften spørger Geoff, om han ville have giftet sig med sin gamle kæreste, hvis hun ikke var død, og han da svarer ja. For så er Kate måske bare en erstatning for den, han elskede – og dermed ikke den udvalgte, ”den eneste ene”? Mistroen spreder sig som en gift og forpester forholdet mellem dem. Men fredag aften – dagen før den store dag – siger hun til ham, at hun tror, at han synes, at hun ikke har været god nok for ham – men at de i morgen vil forsøge at begynde forfra …
45 år er et psykologisk kærlighedsdrama, et højspændt indre drama, som især aflæses i Kates øjne og mimik. Men det er nok så meget en film om tillid som om kærlighed – om at tro på den andens ord og gentagne forsikringer om, at hun (eller han) er elsket, værdsat og udvalgt på trods – og ikke kun på grund – af alt. Det er en film om den store betydning af at være ærlig og intet fortie – og om at acceptere sig selv som den, man er.
Begge de to altdominerende hovedrolleindehavere viser blændende skuespil: Tom Courtenay som den lidt affældige Geoff og Charlotte Rampling som Kate, der udkæmper en voldsom indre kamp med sig selv og sit identitetskompleks.
45 år er en meget seværdig film – især for ægtepar, der er kommet forbi sølvbrylluppet.

45 år • 95 min.
Premiere: 8. oktober