Også en enkelt ”Marsmands” liv er uendeligt værdifuldt

Matt Damon spiller ”Marsmanden” Mark Watney i ”The Martian” (still fra filmen: © 2015 Twentieth Century Fox).
Matt Damon spiller ”Marsmanden” Mark Watney i ”The Martian” (still fra filmen: © 2015 Twentieth Century Fox).

Fantastisk scenografi og fremragende skuespil underbygger en historie om ukuelig optimisme i The Martian; en fortælling om et enkelt menneskes vilje til at overleve, trods alle odds.

Et team af astronauter, herunder Mark Watney (Matt Damon), indsamler jordbundsprøver på overfladen af Mars, da en enorm, dødbringende storm fanger dem. Watney forsvinder under evakueringen, og de andre astronauter begynder den lange rejse tilbage til jorden. Men da stormen aftager, vågner Watney op på den røde planet. Watney er ikke kun alene; han har ingen mulighed for at forlade Mars, og al kontakt til jorden er afbrudt. Den mad, han har tilbage, rækker til mindre end et år, og hans rumstation er under konstant trussel fra de voldsomme storme, der ryster Mars. Alligevel beslutter Watney sig for ikke at give op. Og da hans kolleger på rumskibet finder ud af, at han stadig er i live, bliver det et kapløb mod manglende ressourcer, for er der nok brændstof på rumskibet til at klare turen til Mars og hjem igen?
Instruktør Ridley Scott, der i sin forgående film Exodus: Gods and Kings forsøgte at tage sig af historien om Moses, men i stedet skabte et uhelligt rod af en historie, vender tilbage til rummet, hvor flere af hans succeshistorier også har fundet sted. Men i modsætning til hans rumfilm Prometheus, der forsøgte at fortælle en skabelsesberetning uden Gud, eller sidste års store rum-film, Christopher Nolans Interstellar, der var en metafysisk meditation over kærlighedens væsen, er det ikke de Store Spørgsmål, der driver The Martian. Det, der adskiller The Martian fra andre rumfilm, er det faktum, at filmen aldrig letter i en fantasifuld luftballon. Det virker besynderligt at sige, at en film, hvor hovedparten af handlingen foregår på Mars, er jordbunden, men ikke desto mindre er det den bedste måde at beskrive filmen på. Filmen er fast forankret i rigtig videnskab – forfatteren Andrew Weirs far var fysiker – og rigtige mennesker; her er ingen superhelteklicheer at finde. I stedet handler filmen om det mod og den viljestyrke, selv almindelige mennesker kan lægge for dagen. I en verden, hvor blockbusterfilm alle synes at være regeret af dystopier og konspirationsteorier, løber der igennem The Martian en rød tråd af optimisme: Der spildes ikke tid på at fundere over, hvorvidt menneskeheden er værd at redde, for filmens fundament er, at vi alle har værdi; at et enkelt menneskeliv er uendeligt værdifuldt. Og det er ikke en dårlig tanke at bygge en historie på.

The Martian • 141 min.
Premiere: 8. oktober