Gud sender sine engle ud for at hjælpe…

En personlig fortælling om, hvordan en Guds engel hjalp på en indkøbsrejse.

Jeg har som kristen oplevet englenes indgreb tre gange i mit liv. De første to gange var meget personligt relateret og af åndelig art, hvorimod den sidste gang var særdeles håndfast og praktisk. Og heri lå der samtidig en undervisning, vi alle kan have brug for.

Jeg tog på indkøbstur i det nordlige Tyskland, og jeg sejlede med færgen fra Rødby-havn til Puttgarden. For at spare penge lod jeg bilen stå på parkeringspladsen i Rødbyhavn, og jeg købte mig en billig seniorbillet. Med mig havde jeg en lille indkøbsvogn på to hjul, og den fyldte jeg helt op med drikkevarer, slik og chokolade, så den blev rigtig tung.

Det var jo ingen sag at gå fra landgangen i Puttgarden til indkøbscenteret. Indkøbs-vognen var jo tom, men på tilbagevejen var det anderledes. Indkøbsvognen var fyldt til bristepunktet.

Først skulle jeg gå et langt stykke vej til en gangbro, og da jeg kom hen til den, måtte jeg op ad tre trappeafsnit, og jeg sled og slæbte. Dertil kom, at færgen sejlede lige for næsen af mig, så jeg måtte vente på den næste. Jeg lovede mig selv, at det her ville jeg aldrig gøre mere.

På færgen styrkede jeg mig med en kop kaffe, og jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle klare de mange trapper ved landgangen i Rødbyhavn. Derefter skulle jeg igennem en underjordisk tunnel med to trappeafsnit, før jeg kom op til parkeringspladsen. Endnu engang sagde jeg til mig selv, at det var sidste gang, jeg rejste på denne måde.

Manden i de blå bukser og den røde t-shirt

Efter at færgen havde lagt til land i Rødbyhavn, kom jeg som sidste mand til trapperne, der førte ned til indgangspartiet i stationsbygningen. Der øverst oppe stod en mand og kiggede ud af vinduerne. Han var iført et par blå sommerbukser, og – så vidt jeg husker – en rød t-shirt. I hånden havde han en dåsesodavand.
Jeg havde ikke lagt mærke til ham på færgen eller ved landgangen, og han spurgte mig nu på et fejlfrit dansk: ”Skal jeg hjælpe dig?”

Det sagde jeg ja tak til, og han tog et fast tag i indkøbsvognen, og vi bar den så i fællesskab ned ad to trappeafsnit.

Da vi kom ned til indgangspartiet, ville jeg sunde mig lidt, før jeg gik videre. Men han stillede mig endnu to spørgsmål, ligeledes på et tydeligt dansk. Først spurgte han mig, om jeg skulle over til parkeringspladsen, hvilket jeg sagde ja til. Derefter spurgte han mig endnu engang, ”Skal jeg hjælpe dig?” hvilket jeg sagde mange tak til.

Mandens stemme og ansigt

Undervejs prøvede jeg at samtale med ham, men jeg kunne ligesom ikke forstå, hvad han sagde. Jeg kunne godt høre hans stemme, men nu kunne jeg ikke opfatte de ord, han udtalte. Da gik det mig, som da Paulus rejste til Damaskus, hvor Herren talte til ham undervejs. Hans ledsagere hørte nok røsten, men de forstod ikke, hvad den sagde til Paulus (Apostlenes Gerninger, kap. 22, vers 9).

Endvidere prøvede jeg at nærstudere denne mærkelige mand bl.a. ved at se ham i ansigtet. Han havde et sådant, men det var ligesom tilsløret uden at være det. Jeg kunne ikke se hans ansigtstræk.

Jeg kom senere til at tænke på Moses, at da han havde været på besøg hos Herren på Sinajs bjerg i fyrre dage og fyrre nætter. Da strålede det fra hans ansigt, og israelitterne blev bange for at komme ham nær (2. Mosebog, kap. 34, vers 29). Han ligesom reflekterede Herrens herlighed, og han blev derfor nødt til at tage et slør for sit ansigt.

Denne min oplevelse var særdeles virklighedsnær, hvilket blev understreget af mandens faste tag i indkøbsvognen.
Da vi endelig nåede parkeringspladsen, takkede jeg ham endnu engang, og væk var han.

På vej hjem i bilen var jeg meget berørt over alt dette. Jeg blev klar over, at jeg havde oplevet noget helligt, et besøg fra Himlen. Herren havde sendt sin engel for at hjælpe mig, og jeg blev grebet af ærefrygt og taknemmelighed til Herren Jesus Kristus for hans omsorg for mig. Men der var også noget, han ville lære mig.

Den unge mand i byggemarkedet

Et par dage efter var jeg på indkøb i et lokalt byggemarked. Jeg skulle hente en sæk spagnum til min kone, som hun skulle bruge i sin have.

Det var en 100 liters sæk, som lå ret højt på en stak af disse sække. Jeg stod og kigge-de opgaven lidt an, hvordan jeg skulle få sækken ned på indkøbsvognen. Men så kom der en resolut ung mand hen til mig, og han sagde: ”Nu skal jeg”, og i et snuptag tog han en sæk ned fra stakken og lagde den på min indkøbsvogn. Og så gik han.
Jeg sagde tak og kiggede langt efter ham. Men det var en ung mand af kød og blod, for sammen med ham var der en ung dame gjort af samme materiale.

Hjælperens funktion

Om englene hedder det, at de er ”tjenende ånder, som sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen”. (Hebr.1,14). For det meste ser vi dem ikke, men de er der. Nogle af os kristne har endda haft engle som gæster uden at vide, at det var engle, der besøgte os (Hebræerbrevet kap. 13, vers 2).

Når vi kommer i nød, har vi lov til at bede vor Herre Jesus om hjælp, ligesom apostlen Peter gjorde, da han gik ud til Jesus på den oprørte Genesaret søs vande. Da han så den stærke storm rase omkring sig, blev han bange og begyndte at synke. Han råbte på hjælp og fik den. Herren rakte sin hånd ud og greb fat i ham og fik ham op i båden. Han vil også hjælpe os, når vi beder ham. Måske sender han en engel, for at hjælpe os. For:
”Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig”.
Hebræerbrevet kap. 13, 6.

Men også vi kristne må prøve at hjælpe vore medmennesker, så godt vi kan. Vi kan ikke hjælpe alt og alle, men vi bør lade os lede af Guds Hellige Ånd, så vi forstår, hvor vi skal sætte ind.

Nogle af os vil få dette at hjælpe som en særlig nådegave (1. Kor. kap. 12,28), hvilket er en understregning af, at hjælperens funktion er uundværlig. Den er et udslag af Guds kærlighed til os og hans omsorg for os.