Halloween er hedenskab

Jeg kan ikke fordrage Halloween med al dens dyrkelse af død, mørke, heksekunst og okkultisme. Det står i skærende kontrast til det kristne budskab om alle helgen, der er forenet med Gud, genopstandelse og det evige liv i Guds lys.

Når jeg ser børn og unge klædt ud som zombier, skeletter, og spøgelserne rende rundt på villavejene og fejre døden, bliver jeg altid så trist og tung om hjertet. Disse børn ved ikke, at de – ufrivilligt – bliver initieret i et gammel hedensk ritual, der stammer fra druiderne, som handler om at ofre til dødsguden for at formilde ham. Når børnene stemmer dørklokker og siger ”slik eller ballade”, er det ikke bare spøg og skæmt, men en formulering, en trussel, som også druiderne brugte, om, at hvis man ikke giver en ofring til dødsguden, så kan man forvente en forbandelse, eller at magiske, okkulte kræfter vil forsøge at gribe destruktivt ind i ens liv eller færden.
Druiderne vidste besked med den åndelige verdens realitet og beskaffenhed. Det gør nutidens unge – og deres forældre – ikke. De tror bare, det hele er fest og farver. Men faktum er, at nutidens børn gentager det hedenske ritual og på sin vis bliver involveret i kulten. Det er i mine øjne det allermest uhyggelige ved Halloween. Denne letsindige leg med døden og det okkulte. Hvorfor er danskerne så glade for at fejre døden og ikke livet? Ved påsketid ser vi ikke børn rende rundt på gader og stræder i opstemthed over Jesu opstandelse.

Som kristen nægter jeg at deltage i denne hedenske dødskult. Derfor tænkte jeg først, at jeg ikke ville lukke døren op, når børnene kom til mit hus. Men så fik jeg pludselig den indskydelse at forære dem hver især en lille velsignet katolsk medaljon, som beskytter mod det onde, fordi den er velsignet med Guds ord, ligesom som dåbsvandet også er. Jeg forklarede børnene, at hvis de blev bange for noget, kunne de altid holde den i hånden. Så ville de føle fred og beskyttelse. Det var rørende at se børnenes taknemmelighed og stille eftertænksomhed da de tog medaljen i hånden. En mor skrev efterfølgende til mig, at medaljonen med budskabet om at det gode overvinder det onde havde gjort stort indtryk på hendes datter på denne aften.