Kvinder i følgeskab
Terapeut Gitte Lykke vil starte et procesorienteret relationsforløb for kvinder.
Sammen med Elisa Wejse (præst i Harlev Sognekirke) og Helga Døssing (præst i Aarhus Valgmenighed) vil Gitte Lykke følges med andre kvinder i et forløb over 7 formiddage tæt på Aarhus med start den 9. januar. Man begynder med morgenmad, undervisning, gruppesamtaler om bl.a. ’hvordan vi som kvinder kan spejle os i Bibelens personer og hinanden i dag’.
Imellem de 7 formiddage samles kvinderne i mindre grupper i Jylland og på Fyn. Forløbet afrundes med en kvinderetræte på Ådalen Retræte en weekend i august.
Kursusforløbet er for alle kvinder over 18, der ønsker at vokse som mennesker og kristne.