Overraskende god jule-pop

Jeg har altid fundet den kristne pop-genre kedelig. Popklicheerne lyder i radioen dagen lang, så har jeg muligheden for selv at styre, vælger jeg helst noget mere kreativt og interessant, som lyder friskt.

Mercyme er kristen pop, men jeg må sige, de presser pop-citronen til det yderste, og jeg blev positivt overrasket ved første lyt.
Fra et kompositionsmæssigt synspunkt er de innovative, storladne og leger med lydene. “Newborn” er eksempelvis en utrolig smuk intro til den jul, hvor man ikke er i tvivl om, at det er en jul, der handler om Jesusbarnets fødsel.
Der er ikke tale om musikalsk revolution, men det er velspillet, de leger med genrerne og har det egentlig bare rigtig sjovt! Er du vant til Søs Fenger eller Amy Grant ved juletid, vil jeg dog indskyde, at du snildt kunne blive (positivt) overrasket over dette julealbum.
Lyt til “Christmastime again” og tag en vals! På “Sleighride” demonstrerer bandet, hvor irriterende nemt de kan få en traditionel sang til at lyde frisk igen. “Go tell it on the mountains” er gospelagtig, men med et interessant, skævt groove.
Tekstmæssigt leger Mercyme med det traditionelle, men de er også et enormt dygtigt band med hårdtslående kristne tekster, der bunder i en dyb teologisk sandhed, hvilket i øvrigt kendetegner bandet på alle de plader, de har udgivet.
Dette album er festligt. “Hold on it’s Christmas” understreger dette, og energien er smittende.
Hvorfor ikke tage albummet under armen og spille det på arbejdspladsen i stedet for George Michael i år? “Last Christmas” og de andre klassikere vil bestemt få kamp til stregen.
Marianne Glitfeldt