15.000 unge mødtes til Taizé i Valencia
Unge fra hele Europa mødtes til European Meeting i Spanien arrangeret af Taizé.
– Jeg holdt jul i den syriske by Homs. Omfanget af ødelæggelserne er ufattelig. Meget af byen er i ruiner. Det er en spøgelsesby.
Det fortalte broder Alois til de 15.000 unge, som i nytåpreet mødtes til Taizé i Valencia.
Samme dag som mødet begyndte, ankom broder Alois til Valencia efter at have tilbragt julen i den krigshærgede, syriske by Homs. Han er leder af Taizéfællesskabet i hele verden.
Op til det europæiske møde tilbragte broder Alois seks dage i Syrien og tre dage i Libanon.
– Nogle familier er nu vendt tilbage og forsøger at finde et sted at bo i ruinerne uden vand eller elektricitet, sagde broder Alois efter aftenbønnen den 28. december.
Taizé event siden -78
Siden 1978 har det kristne fællesskab i Taizé i Frankrig arrangeret en årlig event, der samler tusindvis af unge fra hele Europa.
European Meeting er i de seneste år holdt i Prag, Strasbourg, Rom, Bruxelles og Poznan.
Jul mellem ruiner
Efter den daglige aftenbøn ved talte Alois om indtryk fra besøgene i Syrien og Libanon.
– I midten af Homs, ved ruinerne af den græsk-katolsk katedral, holdt nogle af sognebørnene en julefest for børn. Nogle unge havde forberedt gaver. Børnene sang. Jeg har sjældent oplevet en julefest, hvor evangeliets budskab om fred føltes så stærkt.
De europæiske møder arrangeres af Taizé, og målgruppen er unge mellem 17 og 35 år.
Pave Frans, FNs generalsekretær Ban Ki Moon og formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk havde alle sendt nytårshilsner til de 15.000 unge kristne.
Det næste europæiske Taizé event foregår i Riga i Letland til december.