Mobilisering af Forbøns-Danmark
I den forløbne uge har Bedehus.dk holdt en uges seminar for ca. 80 kristne, som er engageret i forbøn. Emnet har været: Hvordan mobiliserer vi forbøns-Danmark?
Der er nemlig mange flere end de 80, der beder specielt for Danmark. Faktisk tror jeg, at de fleste af Udfordringens abonnenter jævnligt beder for vores (s)yndige land. Kan man næsten lade være, når man læser om situationen?
Men uanset, om det endnu kun er få, der vil kæmpe i bøn for vores land, så véd vi, at det har en virkning.
Der fortælles om Elias, at han var et menneske ligesom vi andre. Men da han bad til Gud om, at det ikke måtte regne, så regnede det ikke i 3½ år over Israel. Og da han igen bad, styrtede regnen ned. Så stor er bønnens magt.
(Læs selv 1. Kongebog kap. 18.)
Men det er ikke altid populært at holde fast ved troen på Gud i et gudsfjendtligt samfund, hvor man er i mindretal.
”Fat blot mod som Daniel, om vi end er få,” lyder en søndagsskolesang. Daniel var bortført til Babylon og havde fået en høj position ved hoffet. Men han og hans venner løb ind i samvittigheds-kvaler, da alle skulle tilbede kongen som en gud. Det kunne de ikke. Så blev Daniel smidt i løvekulen.
Men Daniel holdt fast i sin tro på Gud, selv om det så håbløst ud. Og Gud bevarede ham, og ophøjede ham endnu mere.
(Læs selv Daniels bog kap. 6.)
I det moderne samfund føler vi kristne ofte et ateistisk pres. Nogle går på kompromis og tilpasser deres tro og holdninger – men så mister de ofte, hvad de havde.
Vi skal i stedet vælge at holde fast i troen og styrke de slappe knæ og rette de bøjede nakker. For vi tror på en Gud, som er langt større end en hvilken som helst verdslig magt. Og inden længe kommer Jesus jo igen og dømmer verden. Selv om det ikke skulle ske i vores livstid, så vil vi alle efter døden opleve, at vores udødelige sjæl skal stå til regnskab overfor Gud. Vores personlighed, vores sjæl, lever nemlig videre, selv om vores krop bryder sammen. Det bevidner mange nærdødsoplevelser. (Se evt. bogen: Der er mere mellem himmel og jord af Rolf Slot Henriksen.)
Til den tid betyder det meget lidt, om man her i livet var populær i de toneangivende kredse, for ”hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden, hvis han må bøde med sin sjæl”.
Men selv om Himlen er sikret, så ønsker vi naturligvis ikke, at vores samfund her og nu bare går til grunde. Tværtimod. Til det sidste må vi arbejde for ”byens bedste” – ligesom de bortførte jøder i Babylon fik besked fra profeten Jeremias på at komme igang med at gøre gavn i deres ugudelige samfund. Og op gennem historien er mange sociale forbedringer netop udsprunget af kristne vækkelsesmiljøer.
Men i Danmark ligger der ligesom et slør over danskernes øjne, så de ikke kan se sandheden. Fordomme og åndelig forførelse forhindrer os mennesker i at se Guds storhed.
Derfor skal vi have skabt den ændring i den åndelige verden, som baner vej for en positiv ændring i det synlige. Og det kan vi gøre gennem bøn. Og du kan være med.
Bed derfor om, at sløret bliver fjernet. At løgnene bliver afsløret. Og at ingen tankebygninger længere kan forhindre kundskaben om Gud i at trænge igennem og forny nationen.
