Danmarks 110-årige og hendes kirke

Alle aviser og tv fortalte i sidste uge om Danmarks næstældste, den friske 110-årige Ellen Adelaide Brandenborg. Ingen eller få fik med, at kvinden er troende og voksede op i en helt speciel menighed. 

Ellen Adelaide Brandenborg er Danmarks næstældste indbygger. Hun er usædvanlig frisk af sin alder og kan huske de to verdenskrige og meget mere.

Det har medierne berettet om i forbindelse med fødselsdagen. For Udfordringens læsere er det måske også interessant, at Ellen er troende kristen, og at hun voksede op i en stor vækkelsesbevægelse, hvis flotte kirke desværre står tom midt i København og venter på Herrens genkomst…
Ellen Adelaide Brandenborgs familie kom fra Skørping syd for Aalborg. Hun var nummer fire af 10 børn. Faderen var urmager. og familien flyttede til København for at kunne leve af urmageriet.
De boede lige ved Vartov, tæt på Rådhuset. Ellen måtte hjælpe med at tjene penge som bypige i en modeforretning på Gl. Kongevej. Hun gik kun syv år i skole, som det var almindeligt dengang.
Men senere sparede hun op og rejste med skib til Canada som au pair hos en skandinavisk frue. Og her mødte hun en ung mand, Carl, i den danske kirke, som hun blev gift med. De fik tre børn og flyttede tilbage til Danmark i 1936, da sønnen Hans Edvard skulle begynde i skolen.
Carl fik arbejde som maskinarbejder i Viby, og derfor kom familien til Aarhus. Carl døde i 1982.
Hun bor nu på plejecentret Søholm ved Brabrand Sø ved Aarhus og kommer i folkekirken, fordi der er for langt ind til byen, fortæller hendes niece, Kirsten Jønsson, som er datter af Ellens ældste søster Ragnhild, der døde i 2002.
– Vi tog alle søndag formiddag fra Valby med tog til Gyldenløves-gade, fortæller Kirsten.

Stor bevægelse

Kirkesamfundet er i dag ret ukendt herhjemme, men engang var det den 3. største kirke udenfor folkekirken.
Fra nogle få hundrede medlemmer i 1838 voksede bevægelsen til 3.812 registrerede medlemmer omkring århundredskiftet. Og i forhold til befolkningstallet (knap 2.5 mio. i 1900) var det rigtig mange.
Kvindesagsforkæmperne Elisabet Ouchterlony (1842–1890) og Amalie Holm (1893–1966) var medlemmer af kirken.
Bevægelsen spredtes til USA, Holland, Frankrig og ikke mindst Tyskland, hvor der var 50.000 medlemmer omkring 1900.
Det er tankevækkende, at Metodistkirken dengang også havde 5.500 medlemmer i Danmark. Det var flere end katolikkerne. Metodistkirken har i dag kun ca. 1500 medlemmer.

Den præsteløse kirke

Værre gik det med den Katolsk Apostoliske Kirke, som næsten helt forsvandt. Der er dog stadig en lille flok, som holder kirken ved lige, men der har ikke været holdt egentlige gudstjenester siden 1957. Hverken her eller i de to andre kirker på Byglandsgade på Amager og A.F. Krigersvej på Østerbro. Også i Aarhus ligger der en ubenyttet katolsk-Apostolisk kirke tæt på Rådhuset. Også i Vejle og andre byer har der været sådanne ”stivnede” kirker. Og stilstanden har en teologisk forklaring.
Kirken opstod i England som en udbryder af den skotske presbyterianske nationalkirke. Bevægelsen blev også kaldt irvingianere efter pionéren, præsten Edward Irving (1792-1834). Den blev bakket op af finansmanden Henry Drummond (1786-1860).
Kirken opstod, da Irving som var en meget populær præst i den skotske kirke, tillod tungetale og andre nådegaver i kirken. Det skete i forbindelse med en stor vækkelse i Skotland, men førte til, at Irving blev udelukket af den skotske kirke. Fire dage senere prædikede han for 800 tilhængere i en lejet sal. Og den Katolsk (almindelig) Apostoliske Kirke blev grundlagt.
Irving selv døde allerede som 42-årig et par år senere efter at være ordineret som en af 12 apostle.

Forberede Kristi genkomst

Bevægelsen var – som de fleste kristne vækkelsesbevægelser – optaget af Jesu genkomst, som man forventede i nær fremtid.
Oprindeligt så Irving og de første apostle kirken som en bevægelse, der skulle forberede alle kirker til at modtage Jesus Kristus ved hans tilbagekomst.
De anerkendte alle troende kristne. Fx udsendte bevægelsen sine dokumenter både til paven og til andre religiøse ledere.
De 12 nye apostle fik hver sit område af Europa som arbejdsmark. Apostlen H. King-Church, der bl.a. havde Danmark som sit område, oprettede allerede i 1838 en katolsk Apostolisk menighed i København.
Apostlene kunne udnævne præster og diakoner. Men kirkens første apostle begik den fejl, at man i 1860 besluttede, at der ikke kunne udnævnes nye apostle. Da Jesus ikke straks kom tilbage, som irvingianerne forventede, uddøde derfor efterhånden bevægelsens apostle og der kunne så heller ikke ordineres nye præster.
Den sidste ordinerede i Danmark, Erik Axel Wessberg, døde i 1957, og dermed sluttede al udadvendt kirkelig aktivitet.

Speciel liturgi

Som den smukke nygotiske kirke antyder, var liturgien også farverig med præstedragter præget af den ortodokse og den romersk katolske kirke. Både vievand og røgelse benyttedes, men nadversynet var nærmest luthersk evangelisk, og man praktiserede både barnedåb og tungetale.
Det var således en lidt sær blanding, og noget fremmed for en dansk menighed.
Da Pinsebevægelsen og Apostolisk Kirke kom til Danmark i 1900-tallet, gled de fleste medlemmer fra den stivnede Katolsk Apostoliske Kirke over til de nye bevægelser.
Der er dog stadig en del lægfolk tilknyttet Katolsk Apostolisk Kirke, nemlig efterkommere af de oprindelige medlemmer.
Blandt dem er Kirsten Jønsson, som er tværkirkelig indstillet og også kommer i andre pinse- og apostoliske kirker, og som i en årrække arbejdede i Kristeligt Folkeparti og Rhema Radio. Hun er nu 77 år og stadig meget aktiv i kristent arbejde. Hun så gerne, at kirken kom i funktion igen.

.