Hos jesuitterne på Malta

Normalt forbinder man malteser-korsridderne med øen Malta. Men Edith Theis-Nielsen fortæller her om en retræte hos jesuitterne.

Malta er andet end ferie og fest, det kan også byde på eftertanke og nærhed med Gud.

Det oplevede jeg på en uges retræte hos jesuitterne på Mount St. Joseph i Mosta midt på Malta i november med sol og 21 grader!
Man kan vælge retræter med mentor (det får man mest ud af) og med eller uden stilhed; jeg valgte én uden stilhed.
Stille var det alligevel – bortset fra min daglige samtale med mentoren, en meget veluddannet mand, som før var direktør for retrætecentret og underviser, men nu er pensioneret.

Hvad vil du, og hvem er du?

Hos jesuitterne er tankegangen, at det er godt at blive klar på, hvad formålet er med en retræte. Og har man ikke et egentligt formål, så kan man finde det sammen med en mentor.
”Hvem er du, og hvad vil du?” er vigtige spørgsmål for jesuitterne.
Først når man har svarene, kan man fungere optimalt i tjeneste for andre mennesker, og det er endemålet.

Coaching

Jesuitterne virker med sjælesorg og åndelig rådgivning, som kan ligne coaching, men er det ikke. Coaching, som det bruges i sportsverdenen og erhvervslivet, er selvudvikling uden Gud, mens det, jesuitterne tilbyder, er åndelig vejledning, som bygger på ignatiansk spiritualitet. Dvs. åndelighed til hverdagslivet, som forudsætter, at Gud er til stede i vor verden og aktiv i vore liv.
Det er en vej til dybere bøn, gode beslutninger på basis af skarp dømmekraft og et aktivt liv i tjeneste for andre (www.ignatianspirituality.com).
”Vi tilbyder mennesker at åbne nye horisonter for dem,” sagde min mentor, og man behøver ikke nødvendigvis at være troende for at komme på retræte.

Om at forberede sig

For mig har det været en fordel, at jeg ½ år forinden havde været tre dage på det katolske retræte-center Stella Matutina, hos Sankt Joseph-søstrene, hvor jeg for første gang blev stillet over for tankegangen i ”Hvem er du, og hvad vil du?”
Dengang var det helt nyt, men det har forberedt mig til retræten på Malta, uden at jeg behøvede dele hele min livshistorie, for det er ikke meningen. Det vigtige er ens trosrejse, og ellers vil mentorens rådgivning følge det spor, han i bøn til Gud fornemmer, er en farbar vej.
Mit indtryk er, at jesuitterne er top-professionelle i åndelig rådgivning, og for mig har det klart ”åbnet nye horisonter” i min tænkning og mit gudsforhold, og jeg har også fået svar på nogle teologiske spørgsmål, jeg har tumlet med. Man kan komme på individuel retræte eller som en gruppe med et skræddersyet program.

Ikke enecelle og isolation!

Man sidder ikke i en lille enecelle! Retræte-centeret er moderne med gode faciliteter, en fredfyldt have, værelserne er fine med Wi-Fi overalt, men internet-aktiviteter frarådes.
Meningen med retræten er, at man starter dagen med mentor-samtale, hvor man får åndelige øvelser, fx bøn og bibelvers, som man mediterer/beder over dagen igennem evt. samtidig med, at man går tur eller er kreativ, men ikke med læsning af mails og bøger!
For mig har ”inaktiviteten” – mere end stilheden – været det sværeste. Derfor indarbejdede min mentor hver anden dag sightseeing ture, som havde relation til de åndelige øvelser; det var både kreativt og spændende.
Sådan fik jeg set Mosta Rotunda med en mirakuløs historie, katedralerne i hovedstaden Valletta bygget af johannitter-ordenen, og Mdina samt St. Paul’s katakomber i Rabat. De tre kirkebygninger er usædvanligt store og flotte i betragtning af, at Maltas befolkning kun er på knap ½ mio. indbyggere.

Johannitterne og Malta

Johannitterne forekom mig at fylde meget på Malta. Det var en kristen ridder- og munkeorden, som bestod af mænd fra Europas adelsfamilier. De kom i kølvandet på korstogene til Jerusalem, hvor der var oprettet et hospital i 1099, og her hjalp de med at pleje sårede pilgrimme.
Efterhånden blev det til johannitter-ordenen, deres kerneopgave forblev hospitalspleje, men de blev gradvist mere militære for at forsvare hospitalet og sig selv, da ottomanerne (tyrkerne) invaderede Jerusalem.
Johannitterne fik ry for at være kompetente krigere, men blev nødt til at forlade Jerusalem, da ottomanerne sejrede over byen.
De endte med at få tilbudt af kejser Karl V at komme til Malta for at danne et militært bolværk mod indvaderende tyrkere.
I dag er johannitter-ordenen en international velgørende organisation, hvis formål er at hjælpe syge og svage mennesker ud fra et kristent grundlag, og den er en integreret del af den katolske kirke.

Johannitterne og Johannes Døberen

Johannes Døberen virkede også til at fylde meget, både i kirker og i bevidstheden på Malta. Måske skyldes det, at da johannitter-ordenen kom til Malta i 1530, havde den Johannes Døberen som sin skytshelgen.
Det stammer fra korsfarer-hospitalet i Jerusalem, som lå på en grund, der tilhørte et kloster viet til Johannes Døberen.
Johannitter-riddere byggede fæstningsværker på Malta, og i Valletta opførte de både hospital og den enorme, usædvanligt rigt udstyrede katedral med loftet udsmykket med malerier om Johannes Døberens liv og halshugning. Caravaggios mest berømte billede med Johannes Døberens halshugning er også her.

Johannes Døberen som rollemodel

Johannes Døberen indgik i den rådgivning, jeg fik på Malta, som en spændende bibelsk skikkelse og en fortrinlig rollemodel for mission i dag.
Han var afklaret omkring sin mission, sit forhold til Jesus, og prædikede i ørkenen borte fra magtens centrum; mange kom for at høre ham, så han må have været en god taler.
Han må også have haft en stærk personlighed, siden nogle troede, at han måske var Messias. Alligevel var han ydmyg og pegede konsekvent på Jesus og væk fra sig selv.

Det danske flag

På Vallettas havnekaj kan man se en film om Maltas stormfyldte historie, ”The Malta Experience”, og vælge sprog, fx dansk.
I 1565 stod det store slag og belejringen af Malta, da en tyrkisk armada kom på erobringstogt til Malta.
Selv om johannitterne var i overvældende mindretal, lykkedes det med militær kløgt, udholdenhed, befolkningens støtte samt en rodfæstet kristen tro at overvinde tyrkerne, for ellers ville Malta formentlig være endt som tyrkisk, skriver en historiebog. Flere lande har ønsket at få herredømme over Malta med øens strategiske beliggenhed, og Malta har tilhørt både Frankrig og England (1814-1964), men har været selvstændig siden 1964 med EU medlemsskab fra 2004.
Johannitter-ordenens flag er præcis som det danske flag! I dag kaldes Johannitterordenen også Malteserordenen og har som sit våbenskjold ”malteserkorset”, men flaget er som før.

Nye horisonter

Retræten og mentor-samtalerne har givet mig stof til opfølgning: Jeg fordyber mig i Johannes-evangeliet og har købt bøger om både Johannes Døberen og Johannesevangeliet.
Nu bruger jeg Salmernes Bog til personlige bønner og taksigelser. Jeg beder ind i min bibellæsning, så Gud kan vise, hvad bibelversene betyder for mig i dag. Jeg læser og beder i de skriftsteder og den undervisning, jeg fik og har nedfældet, men som vil være forskellig fra person til person afhængig af, hvordan mentor-samtalerne forløber.
Alt i alt har det handlet om at uddybe mit gudsforhold og lade det indvirke på mine holdninger og min hverdag.