Når Valentin bli’r egoist…

Som man kan læse i artiklen om at ”Valentin døde for kærligheden” så er den virkelige historie bagved vore dages opreklamerede Valentins Dag langt dybere.

I dag bruges Valentins Dag jo forudsigeligt kommercielt af Dating og Score-sider, undertøjs-fabrikanter, blomsterhandlere og hvem der ellers kan se en fordel i at udnytte denne kristne martyrdag.
De fleste ved ikke engang, hvem St. Valentin var.
Faktisk er de fleste dage i året opkaldt til ære for en kristen personlighed, der led martyrdøden for sin tro. Den første kristne kirke mindedes nemlig disse trofaste sandhedsvidner, som stråler for os, fordi de ofrede livet for deres tro og samvittighed.
Og Valentin var ikke den eneste. Forskere anslår, at otte millioner kristne blev dræbt på grund af deres tro i de første tre århundrer.
Det er baggrunden for det lyserøde romantiske glimmer.

Skal vi så lade være med at fejre Valentins Dag?
Nej, for dagen handler netop om det, der er så stort og smukt og helt anderledes ved den kristne tro.
Nemlig, at vi skal elske andre højere end os selv.

I dag har mange kristne travlt med at efterligne verden og stræbe efter dens falske værdier. Det gælder desværre også mht. kærlighed og parforhold. Det handler altid om, hvordan vi bedst får vores egne egoistiske behov tilfredsstillet. Igen og igen får vi at vide, at vi først og fremmest skal ”tænke på os selv”…
Vi tror, vi ”elsker”, men det er kun for vores egen skyld.

På en gammel romantiker som mig, der voksede op i de vilde 70’ere, virker det fx lidt komisk, når unge i dag venter og venter med at binde sig i et fast forhold, fordi de endelig ikke vil gå glip af den helt perfekte partner. For hvis man tjekker alle kandidater ud efter, om de nu har de rigtige job, meninger, hårfarver, osv., så vil man jo altid finde noget, som ikke er helt perfekt. Derfor ender mange jo også med at komme i både 30 og 40 års-alderen uden at finde den eneste ene. Og pludselig er man måske heller ikke selv så perfekt mere. I hvert fald få man sværere ved at tilpasse sig et andet menneske, jo længere man har levet for sig selv.
Spring dog ud i det! Tag chancen! Brug dit liv på at elske et andet menneske. For det er kun ved at give, at vi får.

Jeg kender én, som var alletiders Valentin. Så HELT anderledes end alle andre. I hele sit korte liv gav og gav – og gav han sig selv. Og til sidst fandt han sig i, at en flok hykleriske religiøse fik ham dømt uskyldig, og at dumme og grusomme folk pinte og plagede ham – og til sidst slog ham ihjel på den mest barbariske måde. Og han havde magten til at undgå det…
Han var virkelig Helten på den hvide hest.
Og et fantastisk forbillede for os alle.
For: ”Større kærlighed har ingen end den, der ofrer sit liv for sine venner”. (Johs 15,13)