Katolikker og ortodokse mødtes efter 1000 år

Pave Frans og patriark Kirill fra Moskva talte om kristenforfølgelser under mødet på Cuba.

Den katolske pave og en russisk ortodoks patriark mødtes sidste fredag til et forsonigsmøde på Cuba.

Pave Frans I mødte den russisk-ortodokse patriark Kirill i en terminal på Cubas internationale Havana lufthavn.
Ifølge ABC News var stedet blevet valgt på grund af Cubas nylige forhandlinger med USA og kirkeledernes planlagte rejser til hhv. Mexico og Latinamerika.

Frygter sekulariseringen

De to kirkeledere var enige om behovet for samarbejde og forsoning kirkerne imellem. Ikke mindst for at sikre trygheden for de mange forfulgte kristne i Mellemøsten og Nordafrika.
”I mange lande i Mellemøsten og Nordafrika bliver hele familier, landsbyer og byer med vores kristne brødre og søstre fuldstændig udryddet”, hedder det i en fælles erklæring, der dog ikke nævner Islamisk Stats hærgen i Syrien og Irak. Erklæringen omtaler dog ødelæggelse og plyndring af kirker, hellige genstande og monumenter.
Paven og patriarken advarer samtidig mod sekulariseringen i flere lande, hvor befolkningen er ”fremmedgjorte for enhver henvisning til Gud og hans sandhed”.
Også sekulariseringen udgør en alvorlig trussel mod religionsfriheden, understreger patriarken og paven. De peger især på farerne ved den europæiske integration, som ”er blottet for respekt for religiøse identiteter”.

Skismet i 1054

De to kirker blev splittet under Det store Skisma i 1054, hvor de gensidigt bandlyste hinanden.
Der var uoverensstemmelser i de to kirkers lære om Jesus Kristus: Den ortodokse kirke betoner Jesu guddommelighed frem for hans menneskelighed. Samtidig var man uenige om treenighedslæren: Ifølge den ortodokse kirke udgår Helligånden fra Faderen. Men synoden i Toledo i 625 fastslog vestkirkens lære med ordet ”filioque” (Helligånden udgår fra Faderen og Sønnen).
Skismet skyldtes også, at patriarken var imod den katolske kirkes tilknytning til den tyske kejser. Den ortodokse kirke ønskede heller ikke at have paven som sit kirkelige overhoved.
Siden 1054 udviklede kirken i Østeuropa og Mellemøsten sig i forskellige nationale retninger med patriarken i Konstantinopel som fælles overhoved. Patriark Kirill repræsenterer de russiske ortodokse. Derimod er patriarken i Konstantinopel, Bartholomæus I, den første blandt ligemænd. Han er den egentlige åndelige leder for verdens 250 millioner ortodokse kristne i 14 uafhængige kirker.
Mødet i Cuba den 12. februar giver da heller ikke håb om nogen sammenslutning af de to store kirker, der repræsenterer over halvdelen af verdens 2,3 milliarder kristne.

Hvorfor mødes på Cuba?

Der har været mange spekulationer om, hvorfor de to kirkeledere skulle mødes netop i det kommunistiske Cuba.
USA har i 50 år opretholdt en blokade mod Cuba, som er blevet fordømt af FN. Cuba er stadig et diktatur, og regeringen overvåger næsten alle forhold. USA og Cuba har dog oprettet ambassader i Washington og Havana.
Desværre oplever kirkerne på Cuba stadig kommunistisk forfølgelse. De må hverken importere bibler eller bygge kirker. Sidste år efter pavens første besøg tillod regeringen dog byggeriet af en romersk katolsk kirke for første gang siden 1959. Det skete, efter at Cubas forhold til både USA og Vatikanet var blevet bedre.
Paven rejste videre fra Cuba til Mexico, mens patriarken rejste til Latinamerika for at besøge russisk-ortodokse menigheder der.