Afvis frygtens gift med troens skjold

(Læsetid: 16 minutter)
Efter terrorangrebet 2001 i New York nåede frygten historiske højder i USA. Mange mennesker lever i konstant angst for et nyt 11. september anslag. Frygten for det ukendte er ligeså stærk som frygten for det kendte.
Efter terrorangrebet 2001 i New York nåede frygten historiske højder i USA. Mange mennesker lever i konstant angst for et nyt 11. september anslag. Frygten for det ukendte er ligeså stærk som frygten for det kendte.

Frygt kan lamme os, ja forårsage fysiske sygdomme og endda dødsfald. Hvad enten frygten er begrundet eller ej. Men kristne behøver ikke lade sig lamme af frygt. De kan i tro opleve Guds fred midt i stormen.

Af dr. Don Colbert

Mark kom til mig for at få et trænings- og diætprogram efter en bypassoperation. I løbet af samtalen fortalte jeg, at jeg havde fordybet mig i at udforske forbindelsen mellem krop og sind. Mark viste interesse for tanken om, at skadelige følelser og dødelige sygdomme ofte er forbundet med hinanden. Han spurgte:
– Giv mig et eksempel på en giftig følelse!
– Hvad med frygt? svarede jeg.
Mark stirrede på mig med vidt åbne øjne.
– Læser du mine tanker? spurgte han.
– Nej, men hvorfor spørger du?
– Fordi jeg tror, der er en direkte forbindelse mellem frygt og det hjerteinfarkt, der førte til min operation!

Bangebuks!

Mark fortalte, at han livet igennem var blevet kaldt for en bangebuks – ikke bare af jævnaldrende, men også af sin far, bedstefar, onkel og andre voksne.
Han havde været meget alene som barn. Hans far og mor var begge præster og måtte ofte tage ud til sognebørn midt om natten. Som den ældste fik Mark ansvaret, når forældrene blev kaldt ud. Han følte et enormt ansvar og var for det meste bange for, at der skulle ske noget forfærdeligt med forældrene om natten, og at de ikke ville vende tilbage.
Det gjorde ikke sagen bedre, at Marks forældre var præster i en meget streng menighed. Mark voksede op med en konstant frygt for, at det ville ske ham noget forfærdeligt, fordi han var sikker på, at han havde syndet på måder, som han ikke selv var klar over. Han var bange for, hvordan Gud ville straffe ham.
Mark fortsatte: Ydermere var min far, bedstefar og to af mine onkler lidenskabelige friluftsmennesker. De elskede at jage og fiske og tog mig med på deres ture. Jeg var ikke så begejstret for at sove i telt ude i vildmarken og var bange for de fremmede og skræmmende dyrelyde. Det var nok på disse ture, at jeg fik øgenavnet ”bangebuks!”

Frygt gav hjerteanfald

– Hvad tror du, det har med dit hjerteinfarkt at gøre? spurgte jeg Mark.
– Tja, den nat jeg fik anfaldet, hørte jeg skridt på terrassen foran soveværelset. Skridtene, der vækkede mig ud af en dyb søvn, lød som støvler, der prøvede at liste på et trægulv. Jeg ville springe op for at skræmme indbrudstyven bort, men jeg kunne ikke. Jeg følte mig lammet. Jo mere jeg prøvede at bevæge mig, jo sværere blev det, og jeg tænkte på, hvad der ville ske. Mit hjerte hamrede, og før jeg vidste af det, fik jeg voldsomme smerter i brystet. Jeg tror, jeg råbte min kones navn, for hun vågnede og fik ringet efter en læge, inden jeg kunne nå at protestere. Det er jeg glad for i dag!
Så blev Mark meget tavs: Vær så venlig ikke at fortælle hende det. Jeg har aldrig fortalt hende om de fodtrin, som jeg hørte. Jeg vil ikke gøre hende bange!
– Fandt du nogensinde ud af, om der havde været en indbrudstyv? spurgte jeg.
– Nej, men jeg opdagede, at naboen dagen forinden havde købt en stor hund. Måske var den sprunget over gærdet og gået på opdagelse i vores have. Tænk at få et hjerteanfald på grund af en nysgerrig hund!

Mange lever i frygt

Marks tilfælde er ikke enestående. Mange mennesker lever med en enorm frygt, der lurer lige under overfladen. En frygt, der kan tage livet af dem.
Man kan sige, at Marks frygt var ubegrundet. Det spiller dog ingen rolle, Fantomfrygt – en frygt uden rod i virkeligheden – er lige så reel for kroppen som virkelige farer. Vi har alle prøvet at tro, at en pind ude i haven var en slange eller forvekslet en nullermand under sengen med en stor edderkop. En kvinde fortalte om en kunstig slange, som husets forrige ejer havde lagt i et blomsterbed for at skræmme køerne fra blomsterne: Jeg var nær besvimet, da jeg så den! Men heldigvis gik jeg ud efter en spade for at uskadeliggøre den, og da jeg kom tilbage så jeg, at slangen stadig lå i den samme stilling, som da jeg forlod den.
Men jeg havde hjertebanken i mindst ti minutter bagefter!
Efter terrorangrebet 2001 i New York nåede frygten historiske højder i USA. Mange mennesker lever i konstant angst for et nyt 11. september anslag.
Frygten for det ukendte er lige så stærk som frygten for det kendte. Og alle former for frygt kan være dræbende.

Forbindelsen mellem frygt og sygdom

Frygt er blevet sat i forbindelse med en lang række sygdomme, som bl.a. hjerte- og karsygdomme og forhøjet blodtryk, tyktarmskatar, Crohns syge, mavesår, hovedpine, psoriasis og eksem. Frygt kan nedsætte immunforsvaret, hvilket fører til hyppige infektioner eller dødelige sygdomme.
Frygt er en voldsom følelse, der forårsager en meget kraftig psykisk reaktion. Der fortælles utallige historier om mennesker, der blev så skræmte, at de faldt døde om.

David og Nabal

Et af de klassiske eksempler på frygtens giftige kraft findes i Bibelen. Historien handler om en mand ved navn Nabal, som betyder dåre (se 1 Sam 25). Betydningen af navnet kan antyde hans problemer med at håndtere vrede. Nabal var en meget rig mand med tre tusinde får og tusind geder. I bibelske tiders ørkenøkonomi var husdyr bedre end guld.
Nabal var afhængig af hyrder til at passe sine dyr. Heldigvis for Nabal havde han David til at hjælpe sig.
På den tid var David blevet salvet til at blive Israels næste konge, men han havde endnu ikke sat sig på tronen. Gud havde forkastet den daværende kong Saul, men denne besad endnu magten. Kong Saul var mere end misfornøjet med tingenes tilstand, og i sin store misundelse mod David forsøgte han at dræbe ham.
David flygtede for livet. En gruppe lovløse mænd havde sluttet sig til David, som havde flere hundrede mænd og deres familier med sig i ørkenen, hvor han gemte sig for Saul og hans mænd. David forsørgede disse mænd ved at modtage ”belønning” og betaling i form af mad fra dem, som han vogtede husdyr for.
Under klipningen af får drevet sammen ude fra græsningsområderne sendte David nogle af sine mænd til Nabal for at opkræve betaling, som han havde til gode for de tjenester, han havde ydet det sidste år. På den årstid var ejerne af husdyr som regel meget gavmilde. Nabal nægtede dog at give mændene det, som de bad om, og lod, som om han ikke kendte til David og hans mænd og deres ydelser.
Da David hørte Nabals svar – som ikke blot betød et økonomisk tab, men også var en direkte fornærmelse – blev han rasende. Han viste, at rygtet om Nabals afvisning ville sprede sig og måske føre til, at også andre husdyrsejere ville nægte at betale – hvilket han ikke havde råd til. Den kommende konge beordrede derfor sine mænd til at finde sværdene frem, og han var fast besluttet på at indkræve det, som tilhørte ham. Også selv om det betød væbnet konflikt.
Da Nabals kone, Abigajil, hørte om sin mands tåbelige svar, gik hun hurtigt til handling for at redde sit hjem. Hun lastede nogle æsler med to hundrede brød, to skindsække med vin, fem får som allerede var blevet tilberedt, fem mål ristet korn, hundrede klasser med rosiner og to hundrede figenkager. Abigajil fortalte ikke noget til Nabal. I stedet beordrede hun hurtigt og i hemmelighed sine tjenere at bringe David maden – og drog så selv ud for at tigge David om nåde.
Da Abigajil kom frem til David, kastede hun sig ned foran ham og tryglede om tilgivelse for sin mands tåbelige, grådige og onde handling. Hun bad David om at glemme sin vrede, modtage hendes gaver og slutte fred med hendes mand – hvilket David gik med til.

Frygten slog ham ihjel

Abigajil vendte hjem til Nabal, hvor der var en stor fest i gang. Bibelen fortæller at ”han var fuld og i højt humør”. Abigajil vidste, det ikke var nogen god ide at forklare ham, hvad hun havde udrettet. Da hun dagen efter fortalte sin mand, hvor tæt han og hans tjenere havde været på at blive dræbt, skete følgende: ”Hans hjerte døde i hans indre, og han blev som sten”. Med andre ord blev hans ramt af et alvorligt hjerteinfarkt og gik i koma. Ti dage senere døde han.

Magtesløse på grund af frygt og rædsel

Jesus advarede om, ”at der kan og vil komme omstændigheder, der vil få mennesker til at blive magtesløse af frygt og rædsel”.(Luk.21.26)
Globale hændelser og personlige kriser er to kilder til dødelig frygt. I nogle lande i den tredje verden praktiseres voodoo stadig som religion. Flere forskere har studeret dødsfald i forbindelse med voodoo-ritualer.
Hjertespecialisten dr. Regis DeSilva og hans kollega Wade Davis mener, at voodoo-dødsfald faktisk skyldes frygt. Overdreven stimulans af stressreaktioner kan give forskellige former for takykardi (hjertebanken), der alle kan være dræbende. Den voldsomme frygt, mennesker oplever under voodoo-ritualer, stimulerer nervesystemet i en sådan grad, at hjerterytmen øges voldsomt (ventrikulær-flimmer) og udløser en brat død.

Hvad sker der, når man er bange?

Amygdalaen er den del af hjernen, der styrer frygt og ængstelse. Den ligger dybt inde i hjernen, ikke langt fra hippocampus – det område af hjernen, der styrer hukommelsen og hjælper hjernen til at opfatte og lagre information.
Akkurat som i forbindelse med andre intense, giftige følelser, indtræffer en kemisk reaktion i hjernen, når en person føler alvorlig frygt. Denne kemiske aktivitet stimulerer disse vitale centre i hjernen.
Frygt er en koncentreret, kortvarig udladning af nervøsitet. Frygt er en brat, umiddelbar angstreaktion. De fleste mennesker kommer sig hurtigt igen efter at have oplevet frygt. Desuden er det gerne nemt at identificere frygtens årsag som lyde om natten.

Når angst bliver en fobi

Nogle angstanfald gentager sig. Bestemte oplevelser eller omstændigheder lader til altid at udløse frygt hos en person.
I sådanne tilfælde benævnes frygten en fobi. Fobier er irrationelle – som regel er der ingen oplagt eller kendt forklaring eller grund til, at en person reagerer med ekstrem frygt.
Nogle oplever en urationel frygt for højder. De fleste mennesker nærer en naturlig frygt for højder og vil ikke gå helt ud til kanten af en lodret bjergside og bøje sig fremover for at kigge ned på dalbunden flere hundrede meter nede. Men ekstrem frygt eller fobi for højder kan hindre en person i at kigge ud af et vindue på tredje sal.
Jeg hørte engang om en kvinde med en voldsom frygt for tigre. Hun ville ikke engang gå i nærheden af et bur med de store kattedyr i zoo, kunne ikke tåle at se en film med tigre og undgik helst at kigge på billeder og fotos af tigre. Der var ingen rationel grund til hendes fobi.
En del af definitionen på en fobi er, at den forkrøbler og lammer. En fobi hindrer personen i at fungere normalt i samfundet. Et menneske med højdeskræk kan fx være ude af stand til at gå over en bro uden at gå i panik. Mennesker, der lider af agorafobi – angst for åbne pladser – kan ikke handle i et supermarked. De får koldsved i samme øjeblik, de befinder sig et sted med mange mennesker. Andre lider af fobier for bestemte dyr eller insekter, slanger, rotter eller edderkopper.

Kæmp eller flygt

Når en person bliver angrebet af en pludselig frygt, reagerer kroppen med en intens og brat stressreaktion; adrenalinen strømmer ud i blodet og beordrer kroppen til at gå i højeste alarmberedskab – at flygte eller at kæmpe.
I de fleste tilfælde, – og det gælder også intens frygt og fobi, – forsvinder stressreaktionen, når det som udløste frygten forsvinder. Hos nogle forbliver denne stressreaktion, så stress-hormonerne fortsætter med at strømme ud i blodet. Og så kan hjerte- og blodkarsystemet eller immunforsvaret tage skade.

Overbeskyttelse og frygt

Er det muligt at udvise for megen omsorg? Overbeskyttelse beskriver en tilstand, hvor en person over-identificerer sig med eller bliver sygelig knyttet til objektet. Så går omsorg hen og bliver til overbeskyttelse.
Og personen, som er mål for overbeskyttelsen, bliver kraftigt stresset ligesom den overbeskyttende person.
Når omsorg udvikler sig til overbeskyttelse, føler modtageren sig nervøs, truet og til og med vred. Overbeskyttelse kan få en person til at føle det, som om han netop har spist tre kilo chokolade. Han oplever situationen som kvælende og forsøger at komme bort.
Doc Childre skrev: Når mennesker er bekymrede, vrede, overreagerer eller er manipulerende, er det ofte, fordi de holder af nogen, men på en udmattende og som regel ikke særlige effektiv måde … vor vrede ændrer vor ægte omsorg til en mental og emotionel kværn!
Vore bedsteforældres generation lod til at kunne slappe af på en måde, der kunne udtrykkes med ordene: Lev og lad leve.
Vor generation gør ofte lige det modsatte. Vi holder ting for tæt inde på livet som det lille barn, der elsker kyllingen så højt, at hun klemmer den til døde.

Portrait of happy female patient showing thumbs up sign while siBrandys historie

En af mine patienter, Brandy, fremstod som en professionel overbeskytter. Brandy var en tiltalende kvinde; høj, slank med sort krøllet hår og en personlighed, der lyste ethvert rum op, som hun trådte ind i. Alle holdt af at være sammen med Brandy. Hun kunne forvandle de mest kedelige begivenheder til en fest. Så hvorfor havde hun – da hun nærmede sig de 50 år – endnu ikke udsigt til ægteskab, men en lang kæde af brudte forhold bag sig?
Den vigtigste grund var nok hendes overbeskyttende adfærd. Hun havde så stor lidenskab for og appetit på livet og var så desperat efter et forhold, at da hun endelig mødte en mand, sendte hun ham nærmest ud gennem nødudgangen på grund af sin overbeskyttende måde at være på.
Hun indledte alle sine forhold med at overfalde manden med opringninger, gaver, breve og andre udtryk for sin hengivenhed. Hun så det som sin opgave at møde alle hans slægtninge og ringe til alle hans venner. Hvis der var noget ved hende, som hun troede, han ikke brød sig om, så ændrede hun sig øjeblikkelig.
En gang traf hun en mand, som holdt af country musik, hvorefter Brandy begyndte at gå i cowboybukser og cowboystøvler – og hun anskaffede sig endda en hest! Hun havde aldrig redet før og var ikke begejstret for countrymusik, men hun forsøgte at lave om på sig selv for mandens skyld.
Mennesker i Brandys omgivelser blev nervøse på grund af hendes overdrevne omsorg og trak følehornene til sig. Hun sad så igen tilbage med det modsatte af, hvad hun ønskede sig, og havde det elendigt.

Frygten for at miste

På mange måde har vi et samfund med mennesker, der tager tingene for tungt.
Men hvad har overbeskyttelse med frygt at gøre? Overbeskyttelse er rodfæstet i frygten for at miste et eller andet – måske kontrol eller sin egen identitet, eller frygten for ikke at opnå det, man virkelig har behov for – et godt liv.
Overbeskyttelse dækker over frygt for overgivelse, afvisning og tab. Denne frygt vænner os til et adfærdsmønster, som ikke blot gør os psykisk syge, men også kan gøre os fysisk syge.

Modgift mod frygt og bekymring: Tro

Når man føler, at hjertet fyldes af frygt, og sindet myldrer med tanker om tab, kan man bruge et minut eller to på at spørge sig selv, hvad der egentlig skaber en sådan frygt her og nu?
Man kan så prøve at finde frem til årsagen til ens stress og frygt – og så prøve at gøre noget ved problemet.
Er du overbeskyttende? Klynger du dig til jagten på noget, som du ikke har brug for eller måske noget, som ikke er en del af Guds plan med dit liv?
Lider du af så megen omsorg, at du stresser dig selv eller dine omgivelser?
Tro er den endelige kur mod frygt. Tro er at stole på, at Gud har fuld kontrol, og at han gør det, som er bedst for os i evighedsperspektivet.
Jeg vil gerne opfodre til, at man vælger at tro på, at Gud arbejder i ens liv og hos menneskerne i ens omgivelser. Vælg at tro på, at Gud har kontrol i alle situationer. Tro er altid et valg – et valg, jeg synes man skal gøre hver dag!

Frygt ikke!

Jesus lærte os: Lad ikke jeres hjerter forfærdes. Tro på Gud, og tro på mig.(Joh 14.1)
Flere steder i Bibelen taler Jesus eller en Guds engel til mennesker med ordene: ”Frygt ikke!” Måtte disse ord fra Gud altid ringe i vore ører, i alle situationer, i alle forhold, i alle vore drømme og håb og ønsker.

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!
Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker.

Herren er nær.
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Filipperbrevet 4, 4-7

Artiklen er gengivet fra kapitel 8 i bogen Livsfarlige følelser af Don Colbert.

Læs også